Danskere eksporterer sms-tjenester til USA

Den danske udviklingsafdeling af Orion Information har indgået en aftale med USA's største teleselskab AT&T, som nu åbner det amerikanske mobilmarked for virksomhedens sms-tjenester.

IT-selskabet Orion Information Services (OIS) har indgået en samarbejdsaftale med USA's største mobiloperatør AT&T, hvilket åbner et marked på 100 millioner amerikanske mobilkunder for virksomheden.

Aftalen sikrer, at amerikanerne nu kan sende sms'er til hinanden på tværs af landets tre største mobiloperatører via OIS' tjenester.

Dermed får OIS adgang til over 80 procent af det amerikanske sms-marked.

Herhjemme har sms-feberen ramt de yngre generationer hårdt i de seneste år, hvorimod amerikanerne generelt har været lidt mere lunkne overfor tekstbeskederne.

Det er imidlertid ved at vende, og OIS danske direktør Kristian Gjerding ser store muligheder på det amerikanske marked:

- OIS har den perfekte platform for vores partnere til at nå og aktivt indgå på et helt nyt og enormt stort marked. Vi har arbejdet på at få adgang til det amerikanske marked i over et år nu, så det er med stor tilfredshed, at vi nu for alvor kan lancere vores mobile tjenester i USA, siger han.

Samarbejde med Clear Channel

Aftalen med AT&T betyder, at OIS er det eneste selskab på det amerikanske marked, der ejer en kode for tovejs sms-kommunikation.

Det betyder i praksis, at OIS kan tage tjenester og indhold fra Danmark, såsom ringetoner og logoer og lægge det ud til kunder og partnere i USA.

- Et af de første samarbejder i USA er med Clear Channel, der har planer om at implementere OIS' sms-tjenester bred i hele Nordamerika, siger Kristian Gjeding.

OIS i Danmark er en del af det amerikanske OIS, der blev etableret i 2001.

Virksomhedens udviklingsafdeling ligger i Danmark, hvor afdelingen blandt andet står bag dating-communitiet smartflirts, der kombinerer sms'er og internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere