Svenske Proact overtager Dimension

En ny nordisk IT-kæmpe med en omsætning på over 600 millioner kroner kan se dagens lys, hvis systemintegratoren Dimensions aktionærer senere i dag accepterer et købstilbud fra storage-forhandleren Proact. Dimensions bestyrelse anbefaler aktionærerne at sige ja tak.

En ny nordisk IT-kæmpe med en årlig omsætning på 671 millioner kroner ser dagens lys, hvis aktionærerne i den nordiske IT-konsulentvirksomhed Dimension accepterer et købstilbud på 77 millioner kroner fra konkurrenten Proact.

Begge virksomheder er noteret på den svenske fondsbørs og har kontorer i hele Skandinavien.

Herhjemme har Dimension kontorer i Skanderborg og Hørsholm, mens Proact holder til i København og Århus.

Dansk konsekvens uklar

Proact er en af Skandinaviens største storageleverandører med 270 ansatte. IT-konsulent-virksomheden Dimension har 180 medarbejdere i Sverige, Danmark, Letland og Litauen.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger er der endnu ikke taget stilling til, hvad sammenlægningen kommer til at betyde for den danske del af forretningen.

- Sammenlægningen hviler på forretningsmæssige grunde med klare fordele for vores kunder og samarbejdspartnere. Ud fra et finansielt perspektiv er sammenlægningen helt rigtig, da to mindre virksomheder bliver både stærkere og mere lønsomme sammen, siger Henrik Holm, vicedirektør for Proact i en meddelelse til den svenske fondsbørs.

Bestyrelsen anbefaler salg

Sammenlægningen af de to virksomheder sker ved at Proact tilbyder Dimension-aktionærerne én ny Proact-aktie for otte Dimension-aktier. Som alternativ tilbydes Proact Dimension-aktionærerne 2,41 kroner per aktie.

Bestyrelsen i Dimension anbefaler aktionærerne at acceptere Proacts tilbud.

- Markedet for såvel Dimensions som Proacts varer præges af langsigtet vækst. I de senere år har IT-markederne udvikles sig negativt og efterspørgslen lader til at være stabiliseret. Bestyrelsen konstaterer, at en sammenlægning med Proact giver betydelige positive synergieffekter, lyder det i en pressemeddelelse fra Dimension.

Aktionærerne i selskabet tager senere i dag stilling til Proacts tilbud på en ekstraordinær generalforsamling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere