Artikel top billede

Første Intel-smartphone klar til lancering

Den første smartphone med Intel-processor kommer i denne uge.

Intel-chef Paul Otellini har annonceret at den første smartphone med Intel-arkitektur kommer i denne uge. Ifølge The Verge kan der være tale om Medfield-modellen Xolo X900 fra Lava, der skal lanceres i dag. Den har en standby-tid på 14 dage og holder til seks timers videoafspilning, oplyser producenten.

Den første Medfield-smartphone kan også være K800 fra Lenovo, som har en 4,5-tommers skærm og kører med Android 4.0. Men K800 kommer i første omgang kun i Kina, mens Xolo X900 først bliver lanceret i Indien.

Så det er stadig uklart, hvornår man kan købe en Intel-baseret smartphone på vores breddegrader.

Intel angriber ARM

Der er meget på spil for Intel, som forsøger at tage kampen op med ARM på smartphone-markedet.

Intel satser stort på sin nye Atom-generation Z2460, med kodenavnet Medfield. Den er udviklet specielt til smartphones og tablets og skulle være optimeret til et meget lavt energiforbrug. Det har traditionelt været ARM's store fordel. I dag bruges ARM-chips i stort set alle smartphones og de fleste tavlecomputere.

Der er indgået en samarbejdsaftale med Motorola Mobility, som er købt af Google, og dermed har Intel fået en vigtig allieret. Intel og Google gik allerede i september sammen om at optimere Googles mobile operativsystem Android til Atom-processoren. Dengang kunne Intel vise en Medfield-baseret smartphone med Android.

Det kommende Windows 8 kører også på ARM, og det ventes at ARM vil erobre en del af pc-markedet i de næste år. Så Intel har brug for at vise, at man kan matche det lave energiforbrug uden at gå på kompromis med ydelsen.

På Consumer Electronics Show i januar viste Intel og Motorola en Medfield-prototype med 4-tommers skærm og kameraer. Intel brugte spillet Angry Birds til at demonstrere, at telefonen med Atom-processor er i stand til at køre Android-applikationer - også dem der er kompileret til andre arkitekturer.

Tæt samarbejde med Microsoft

Intel har også vist en kommende Atom-processor, Clover Trail, der skal kombineres med Windows 8 i tavlecomputere. Clover Trail er et 32-nanometer SoC (System on a Chip) - de nuværende Atom-modeller bruger 45-nm-teknologi. Den ventes også klar senere i år.

Både Acer og Lenovo udvikler angiveligt tavlecomputere med Clover Trail og Windows 8.

Intel og Microsoft arbejder tæt sammen om udviklingen af Windows 8-tablets og målet er, at Apple markedsandel inden for tablets skal reduceres til mindre end 50 pct. inden midten af 2013. Det skriver Digitimes.

I 2013 kommer en ny Atom-arkitektur kaldet Silvermont med 22 nanometer, og den bliver afløst af Airmont med 14 nanometer i 2014. En lavere strukturbredde betyder normalt også, at chippen bliver hurtigere og bruger mindre energi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere