HK raser over ITEK-spørgeskema

OPDATERET: HK's IT-politiske ordfører Karin Retvig kritiserer i skarpe vendinger en undersøgelse af behovet for udenlandsk IT-arbejdskraft i Danmark, som ITEK har iværksat. Hun mener, at undersøgelsen er utroværdig og baseret på fejlagtige oplysninger.

Karin Retvig, HK's IT-politiske ordfører, raser over en spørgeskemaundersøgelse som ITEK, IT-branchens organisation under Dansk Industri, har sat i gang på organisationens hjemmeside.

Spørgeskemaet handler om behovet for udenlandske IT-specialister i danske virksomheder.

- Som man råber i skoven, får man svar. Og uanset hvad resultatet af spørgeskemaundersøgelsen bliver, så vil vi modtage den med dyb skepsis, lyder det blandt andet i en kommentar fra Karin Retvig på HK's hjemmeside.

Fejlagtige oplysninger

Hun er især ude efter Tom Togsverd, der i hendes øjne giver to fejlagtige oplysninger i to begrundelser for spørgeskemaundersøgelsen.

- Integrationsministeriet tog i sommers IT-specialister af den såkaldte jobkortordning. Ordningerne sikrede en hurtig tildeling af opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske IT-specialister, herunder også ingeniører. Så længe IT-specialister ikke er omfattet af ordningen, kan der kun gives arbejdstilladelse, såfremt fagforeningerne har godkendt ansættelsen og har dikteret lønniveauet, lyder det i teksten til ITEK's spørgeskemaundersøgelse.

Karin Retvig mener, at fagforeningerne bliver skudt for meget i skoen af ITEK-formanden.

- Vi har kun høringsret i de pågældende sager, og når vi har afgivet vort svar til Udlændingestyrelsen, aner vi ikke, hvad der sker. Endvidere dikterer vi absolut ingen løn, men det ligger i regelsættet, at udlændinge på job i Danmark skal have danske løn- og arbejdsvilkår, skriver HK's IT-politiske ordfører.

Hun mener, at hele spørgeskemaundersøgelsen gennemsyres af, at ITEK føler harme over, at berørte organisationer skal høres, og ikke mindst at også udenlandske IT-folk har krav på en anstændig løn.

- Det bekræfter vores opfattelse af, at indslusningen af udenlandske IT-folk primært har til hensigt at få billig arbejdskraft, som hurtigt kan sparkes ud igen, mener Karin Retvig.

ITEK afviser kritik

ITEK vil dog ikke give HK ret i kritikken.

- Det er fejlagtigt, når Karin Retvig påstår, at vi udelukkende er ude på at få billig arbejdskraft til landet. Hendes argumentation fører kun til en eneste ting, nemlig at danske virksomheder tvinges til udlandet, fordi de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft herhjemme, siger Tom Togsverd.

Han henviser til et konkret eksempel med spilproducenten IO Interactive, der i øjeblikket ikke kan få lov at hyre udenlandsk arbejdskraft, fordi myndighederne påstår, at den nødvendige kompetence findes i landet.

- Det holder ikke vand. Karin Retvigs kritik er misforstået. Vil hun tvinge IO Interactive og andre danske IT-virksomheder til udlandet, fordi den danske IT-branche ikke kan have spidskompetence på alle områder? spørger Tom Togsverd.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Salesforce CTO - Nordics

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Controller til økonomi og compliance

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Rådgivende informationsarkitekter med strategisk fokus
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere