Artikel top billede

Intel udvikler billig tavlecomputer

Den nye Intel StudyBook skal koste mindre end 200 dollar.

Intel har annonceret en ny tavlecomputer med 7-tommers skærm til skolebrug, StudyBook, som bruger firmaets egen Atom-processor. Prisen skulle ligge på mindre end 200 dollar, skriver Wall Street Journal.

Men ligesom med ultrabook-platformen er det ikke Intel selv, der kan fremstille de færdige computere. Intel har kun udviklet designet og specifikationerne, som andre hardware-firmaer så kan basere deres modeller på.

De nye StudyBooks kan både køre med Windows 7 og Android. Lagerpladsen går fra 32 til 128 GB, mens arbejdshukommelsen er begrænset til 1 GB. Der er USB 2.0 porte, HDMI, et 2-megapixel-kamera på bagsiden og en indstikplads til SD-kort.

Intel har lagt vægt på, at den nye tablet skulle være "børnesikker". Den kan klare et fald fra 70 centimeter og alle porte og stik er gemt bag isolering, der skal beskytte mod vand, sand og snavs.

Hos One Laptop Per Child arbejder man også på en billig tavlecomputer til skolebrug. Her kunne man allerede i januar annoncere sin nye tavlecomputer XO-3 til en pris på mindre end 100 dollar. Den skal sælges som et uddannelsesværktøj til børn i fattige lande.

XO-3 bruger en Marvel-chip med en ARM-baseret processor på 1 GHz og skal køre Linux-baseret software som Googles Android eller Chrome OS. Batteritiden oplyses til 8-10 timer. Der er ingen planer om at udvikle en model med Windows.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere