Svenske Ericsson uddeler 650 fyresedler

Den svenske telegigant Ericsson uddelte i dag 650 fyresedler blandt medarbejderne. Størstedelen af fyringerne skete i Ericssons svenske hovedkvarter i Kista lidt uden Stockholm. Ingen Ericsson-ansatte i Danmark bliver ramt i denne fyringsrunde, oplyser Ericsson.

I dag fik 650 Ericsson ansatte individuel besked om, at deres arbejdskraft ikke længere er ønsket hos den svenske telegigant i form af en fyreseddel.

Det bekræfter Åse Lindskog, Ericssons pressechef, til Computerworlds søsterpublikation i Sverige.

Dermed gør Ericsson alvor af den fyringsrunde, som virksomheden varslede i foråret. Ifølge spareplanen skal i alt 1700 Ericsson-medarbejdere se sig om efter et nyt arbejde.

Ingen fyresedler i Danmark

Hovedparten af dagens fyresedler blev uddelt i Ericssons hovedkvarter i Kista lidt uden for Stockholm.

Ifølge Ericssons danske kommunikationschef, Ole Selchau, kommer der ingen fyringer i Ericsson i Danmark.

- Vi gennemførte en sparerunde i udgangen af oktober, hvor 50 medarbejdere forlod virksomheden, så organisationen i Danmark er på plads, siger han.

Fyringerne faldt dengang blandt de ansatte på Ericssons danske hovedkontor ved Sydhavnen i København.

Ericssons ansatte verden over var ellers begyndt at trække vejret lettere, da de seneste års nedtur så ud til at være vendt ved selskabets seneste kvartalsregnskab, hvor Ericsson fik et overskud på 830 millioner kroner.

Det var vel at mærke før de dyre fratrædelsesgodtgørelser, der med 4,5 milliarder kroner udgjorde en meget stor post på regnskabet. Overskuddet blev efter den post til et underskud på 3,3 milliarder kroner.

Medarbejderstab halveret på tre år

Blandt de 650 fyrede i dag indgår også de Ericsson medarbejdere, der går på pension, og dem der har valgt en frivillig fratrædelsesordning. Hvor mange de udgør af de 650, ønsker Ericsson ikke at oplyse, skriver Computerworld Sverige.

Med den seneste fyringsrunde er Ericsson, der engang var en af Europas største virksomheder, skrumpet fra flere end 100.000 ansatte i 2000 til omkring 53.000 ansatte i dag. Selskabet har tidligere meddelt, at planen er at have 47.000 medarbejdere ved udgangen af 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere