Artikel top billede

Milliongevinst hos CESS efter omstridt USA-handel

Efter en spag start i 2007 er den nordjyske it-broker CESS Danmark efter tvivlsomme forretninger i USA begyndt at skovle penge ind.

Den nordjyske it-broker CESS Danmark har på fire år skabt en lukrativ forretning med it-udstyr fra producenter som Sun, HP, Cisco og IBM.

Fra en spag start i 2007 og 2008, hvor selskabet tabte godt en million kroner, har CESS Danmark alene i de to seneste regnskaber haft et samlet overskud på 9,6 millioner kroner.

Vendepunktet i selskabets økonomi fra 2009 og frem falder tidsmæssigt sammen med starten på den efterforskning, som den 6. marts i år kulminerede med, at det amerikanske sikkerhedspoliti Homeland Security arresterede CESS Danmarks salgsdirektør Dennis Nielsen sigtet for overtrædelse af amerikanske eksportregler.

Ifølge sigtelsen mod Dennis Nielsen har de amerikanske myndigheder under en razzia i 2010 fundet dokumenter, som viser, at Dennis Nielsen i 2009 på vegne af CESS i stor stil solgte it-udstyr til en kunde i Tampa, Florida, som solgte udstyret videre til Dubai. Den konkrete sigtelse drejer sig om salg af en Sun-supercomputer, som alene indbragte en fortjeneste på mere end en million kroner.

Om kort tid offentliggør CESS Danmark sit regnskab for 2011, men økonomidirektør Bjarne Blicher ønsker ikke overfor CRN at kommentere selskabets økonomi eller fortælle om forventningerne til det kommende regnskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere