Artikel top billede

Disse lande er nettets fjender

Mange internet-brugere er fortsat udsat for censur verden over, konstaterer en ny rapport.

Den internationale organisation Journalister uden Grænser har udgivet sin årlige "Enemies of the Internet" rapport. Den sætter navne på de lande, som har gjort sig uheldigt bemærket med internet-censur. Faktisk er det en af tre internet-brugere, der kun har adgang til en begrænset, censureret version af nettet. Det gælder blandt andet de kinesiske brugere, som efterhånden udgør den største gruppe på nettet.

Listen over nettets "fjender" omfatter Bahrain, Burma, Cuba, Kina, Hviderusland, Iran, Nordkorea, Saudi-Arabien, Syrien, Turkmenistan, Usbekistan og Vietnam. På den positive side er Libyen forsvundet fra listen efter Gaddafi-styrets fald, men Bahrain er blevet tilføjet for sin kampagne mod bloggere.

Blandt de lande som er "under overvågning" nævnes også Australien og Frankrig denne gang. I Australien har man implementeret et udskældt landsdækkende filter mod børneporno, og Frankrig bliver kritiseret for sin trussel om at lukke piraters netforbindelse.

Rapporten nævner også en række eksempler på, hvordan websteder og sociale medier bliver brugt til at protestere i verdens diktatur-stater. Et af eksemplerne er Bauxitevietnam.info, hvor man spreder informationer om de kinesisk-ejede bauxit-miner i Vietnam og deres skadevirkninger for miljøet. 

Konflikten i Syrien udspiller sig også på nettet, hvor man har rekrutteret en "cyberhær" for at finde dissidenter på nettet og drukne kritiske kommentarer mod præsident Bashar Al-Assad.

I mange lande kan det være livsfarligt at protestere mod regimet online eller man kan risikere en lang fængselsstraf, som den thailandske online-redaktør Chiranuch Premchaiporn, der står til 20 års fængsel.

Læs hele rapporten hos Journalister uden Grænser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere