Artikel top billede

Facebook har næsten 50 millioner falske brugere

Mellem fem og seks procent af brugerne på det sociale netværk eksisterer ikke.

Facebook har udsendt en ny meddelelse i forbindelse med sin kommende børsnotering og her fremgår det at mellem fem og seks procent af de 845 millioner brugerkonti hos det sociale netværk ikke tilhører virkelige personer. Der er altså næsten 50 millioner falske profiler på Facebook.

Det kan også være personer, som har mere end en profil på Facebook. Et af de klassiske problemer med det sociale netværk er netop, at det kan være svært at adskille sine private og arbejdsrelaterede kontakter. Derfor vælger mange at oprette flere profiler.

Dermed bliver det også sværere at beregne det faktiske antal af brugere. Facebook oplyser dog, at man har 432 millioner aktive brugere om måneden.

De amerikanske børsregler kræver at Facebook skal oplyse om mulige risici til Securities and Exchange Commission (SEC). De fiktive profiler er en af de risikofaktorer, der bliver anført i dokumentet.

En anden risiko er det aktuelle patentopgør med Yahoo, hvor Facebook anklages for at krænke 13 patenter.

Den nøjagtige dato for børsnoteringen er stadig en hemmelighed, men det ventes at ske mellem april og juni. Det bliver den største børsnotering for et internet-firma nogensinde i USA.

Facebook forventer at hente 10 mia. dollar på børsen og firmaets samlede værdi bliver dermed på mellem 75 og 100 mia. dollar. Google havde en værdi på 23 mia. dollar under børsnoteringen i 2004.

Foruden firmaets stiftere og de nuværende og tidligere medarbejdere med aktieoptioner er der mange andre, der kommer til at tjene stort på børsnoteringen.

Elevation Partners, et investeringsfirma der har U2-sangeren Bono som partner, købte en bunke Facebook-aktier i 2010 for lidt over 700 millioner kroner.
 
Microsoft har også investeret 1,5 mia. kr. i Facebook og dén investering kan allerede nu være mangedoblet i værdi.
 
Den russiske forretningsmand Yuri Milner har købt Facebook-aktier sammen lidt af gangen - ofte fra Facebook-ansatte - og han ejer nu 7-10 pct. af firmaet.

Selv den kunster der malede selskabets hovedkvarter i 2005 kan se frem til at blive milliardær. Han var klog nok til at tage sin betaling i aktier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere