Artikel top billede

Forhandlere fandt nye venner på ChannelWorld

Gårsdagens ChannelWorld-konference i Odense gav nye ideer og åbnede nye forretningsmuligheder, lyder det fra en række af deltagerne.

Brian Larsen, direktør, Data-Larsen i Sakskøbing:
"ChannelWorld er et kanoninitiativ. Det er rart, at man en gang imellem mødes ansigt til ansigt med de forhandlere, distributører og producenter, man normalt kun taler med i telefonen. Jeg synes især rigtig godt om Symantecs model for, hvordan vi kan lægge ting op i skyen og stadig have muligheden for at vi selv fakturerer, så det stadig er vores kunder. Det er afgørende for os at bevare kontrolen med kundeforhodlet - modsat hos Microsoft, hvor jeg føler, at de trækker kunden helt tæt ind til sig."

"Vi mødte også et produkt, som vi ikke har hørt om før - Meru - med trådløse løsninger. Det er et produkt, som kan være brugbart indenfor mobility-løsninger. I det hele taget fik vi mange ting med hjem, som vi kan tænke videre over på den lidt længere bane, men også ting vi kan gå i gang med her og nu.

Itplaneten fik plejet sit netværk

Jacob V. Schmidt, direktør, Itplaneten i Varde:
"Jeg fik plejet mit netværk og fik mødt en masse account managers, som jeg var glad for at kunne møde udenfor de vante rammer. Jeg fik også et enkelt forretningsmøde sat i stand. Producenter og distributører laver jo også deres egne arrangementer. Men de har det med at lukke os inde i deres eget univers, hvorimod man på ChannelWorld har en noget bredere tilgang. Det kan jeg godt lide, for jeg synes, det skal være op til forhandlerne selv at vælge sine samarbejdspartnere. Eksempelvis fik jeg på ChannelWorld talt med distributører, som jeg ikke kendte, og dem fik jeg nogle utrolig gode snakker med."

Der er brug for vores eget diskussionsforum

Martin Degn, key account manager, IT Relation i Herning:
"Det er godt at mødes i et forum, hvor der kun er forhandlere til stede, og jeg vil helt sikkert være med igen til næste år."

"Og de to key notes med Duncan Clark og Anders Trolle-Schultz var rigtig gode i forhold til hele udviklingen med cloud og mobility. Så mødte jeg også gamle forretningsforbindelser, som det er lang tid siden, jeg har set sidst. Måske var ChannelWorld lidt mere messe-agtigt end jeg havde forventet, så fokus på leverandørerne blev lidt for stærkt. Jeg kunne godt ønske mig et diskussions-forum, hvor vi som forhandlere kan diskutere, hvordan vi håndterer kundernes krav, og hvordan det passer med de samarbejder, vi har med leverandørerne."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere