Tysk chip-producent vender skuden

Infineon, Europas næststørste chip-producent, er efter næsten tre års krise begyndt at tjene penge igen. Men krisen kradser stadig, da selskabet har retssager om konkurrenceforvridning på markederne for DRAM i USA og EU hængende over hovedet.

Verdens sjettestørste chip-producent, tyske Infineon, er på vej ud af krisen, og virksomheden kan for første gang i ni kvartaler prale af sorte tal på bundlinjen.

Det viser virksomhedens netop offentliggjorte årsregnskab for regnskabsåret 2003, hvor virksomheden præsenterer et overskud på 364 millioner kroner i fjerde kvartal.

På trods af de positive takter i fjerde kvartal blev det samlede resultat for regnskabsåret 2003 et dundrende underskud på 3,2 milliarder kroner, hvilket dog er en fremgang i forhold til sidste år, hvor underskuddet var på hele 7,4 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes, at Infineon har taget markedsandele fra de værste konkurrenter, hvilket afspejler sig i virksomhedens omsætning, der er steget med 26 procent i forhold til forrige regnskabsår.

Chipproducenten har været igennem tre hårde år, hvor prisfald på RAM og chips har kostet virksomheden milliarder af kroner, hvilket har tvunget virksomheden til at fyre omkring 6000 medarbejdere. Ved udgangen af september i år havde Infineon 32.300 ansatte verden over.

Myndighederne holder øje

Infineons ledelse har sandsynligvis ikke tid til at nyde de positive resultater af regnskabsårets sidste kvartal, da selskabet er kommet i konkurrencemyndighedernes søgelys.

Det amerikanske justitsministerium har lagt sag an mod Infineon, som myndighederne mistænker for at have overtrådt de amerikanske konkurrencebestemmelser på markedet for DRAM. En sag som også EU-kommissionen har fået øjnene op for.

Infineon afviser alle anklager, og har sat 200 millioner kroner til side til advokater og anden juridisk bistand i det kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere