Kinesere til Danmark på IT-partnerjagt

75 kinesiske virksomheder kommer til Danmark i maj på jagt efter forretningspartnere. IT-Brancheforeningen har fået til opgave at finde 25 IT-virksomheder, der har mod til at forsøge sig på det kinesiske vækstmarked.

75 kinesiske virksomheder, heraf 25 fra IT- og elektronikbranchen, kommer næste år til Aalborg på jagt efter firmaer, der er parate til at indgå partnerskaber.

Kineserne føres sammen med 75 danske samt 25 norske og svenske virksomheder.

Det bliver IT-Brancheforeningens opgave at finde 25 danske IT- og elektronikvirksomheder, der skal deltage i den omfattende partnerskabsbørs, som har fået navnet Scandinavia China Partnership 2004.

- Kina er et fantastisk vækstmarked. På tyve år er Kinas bruttonationalprodukt seksdoblet, fremhæver direktør i IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø, som mener, at branchen ikke må sidde en sådan udvikling overhørig.

Med årlige vækstrater mellem 30 og 45 procent har Kina udviklet sig til en af verdens førende aktører inden for IT og elektronik. Fem millioner nye mobilabonnenter om måneden og 200 millioner kinesiske internetbrugere inden 2005 tydeliggør væksten.

Mindwork, IT-Brancheforeningens regionalkontor i Nordjylland, har påtaget sig opgaven med at finde frem til virksomhederne.

- Vi oplever en stor interesse for Kina i den danske IT-branche. Vi samarbejder med kineserne om at finde den bedst mulige match mellem deltagerne, når de mødes i Aalborg, siger projektleder Birgit Nøhr fra Mindwork

Norddanmarks EU-kontor har taget initiativ til partnerskabet, der ud over IT- og elektronikbranchen også breder sig over miljø- og energiteknik, fødevarer og tekstil.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Generalist til PMO

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere