Artikel top billede

Nu flytter Kina-fabrikkerne tilbage til USA

Det lille server-firma SeaMicro er en af de producenter, der får fremstillet sine produkter på en fabrik midt i Silicon Valley.

Efter den seneste tids debat om arbejdsforholdene hos Foxconn, Samsung og andre asiatiske hardware-producenter skulle man tro at alle verdens computere bliver fremstillet i Kina, Taiwan og andre asiatiske lande. Men sådan er det ikke. Der bliver stadig fremstillet computere på fabrikker i de vestlige lande, og faktisk er der en tendens til, at produktionen flytter tilbage fra Østen. Det skriver Wired.

Et af de bedste eksempler er det nystartede serverfirma SeaMicro i USA, som får fremstillet sine servere på en lille fabrik i Santa Clara - midt i Silicon Valley. SeaMicro bygger servere hvor der er plads til hundreder af processorer i et lille kabinet.

Ved at bruge en fabrik i USA i stedet for Kina man kan reagere hurtigere og få større indflydelse på produktionsprocessen.

"Hvis du bygger i Asien, så er du Apple. Du bygger millioner og millioner af ting. Du kan ikke sådan lige vende rundt. Men hvis vi ønsker at lave en ændring, så er vi straks på fabriksgulvet," siger John Turk, der er chef for produktionen hos SeaMicro.

Ifølge analysefirmaet Charlie Barnhart & Associates har mange amerikanske selskaber trukket deres produktion ud af Asien og flyttet det til Mexico eller tilbage til USA i de sidste par år.

Lønningerne er stadig meget lave i Kina, men de stiger hele tiden og en stor del af produktionen kan efterhånden automatiseres, så man behøver ikke hyre så mange arbejdere. Selv Foxconn vil købe en million robotter. Desuden er det dyrt at få sine produkter transporteret tilbage fra Kina og selskaberne er ofte nødt til at sende deres egne folk ud for at oplære de lokale partnere.

Men det vigtigste for et firma som SeaMicro er den direkte adgang til at kontrollere produktionen. Der er kun syv minutters kørsel mellem firmaets hovedkvarter i Sunnyvale og fabrikken i Santa Clara. SeaMicro har valgt en lille fabrik, som tidligere har fremstillet prototyper. Her er man vant til at finde og rette fejl i produkterne hurtigt. Men det fungerer også kun, fordi SeaMicro stadig kun fremstiller servere i begrænsede styktal.

Hos større virksomheder som Apple og HP kan man ikke bare uden videre flytte hele sin produktion tilbage til Silicon Valley.

"Apple kommer ikke bare til at droppe Foxconn og bygge en fabrik til iPads i Fremont. Men på de andre markeder - industrien, medicin, luftfart - har projekterne lavere volumen og kræver flere komponenter. I den sidstnævnte kategori af projekter ser vi en tendens, at man vender tilbage til "regionalisering", hvor produkterne bliver bygget tættere på slut-markederne," siger analytiker Jennifer Read.

Der er mindst 240 elektronik-fabrikker inden for en 60 kilometers radius fra San Jose i Silicon Valley - så myten om, at alle fabrikker er forsvundet, passer altså ikke. En tredjedel af de mellemstore fabriksprojekter, der er flyttet til Asien i de sidste to år, er flyttet tilbage igen.

Lønningerne i Kina ventes at stige med mindst 8 procent i år - måske mere, hvis den kinesiske yen bliver stærkere.

For de store producenter som Apple, Dell og HP er der dog en anden grund til at få produceret i Asien - de fleste af komponenterne til deres produkter kommer også fra fabrikker i dette område.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere