Artikel top billede

Tech Data storsatser på Apple

Stor efterspørgsel på alle varer med et Apple-logo har fået distributørens svenske afdeling til at åbne særlig Apple webbutik. Også planer om dansk version.

Tilbehør til Apple-produkter er så stor en succes, at Tech Datas svenske afdeling nu tager konsekvensen og åbner et særskilt site i sin webshop udelukkende med Apple-produkter og tilbehør. På den måde vil Tech Data gøre det lettere for forhandlere at få overblik og adgang til varerne.

Johan Larsson, leverandøransvarlig for Apple hos Tech Data i Sverige, fortæller til svenske it24, at efterspørgslen på Apple er kraftigt stigende ikke mindst når det gælder periferiudstyr og tilbehør.

»Vi sælger for eksempel 3,6 stykker tilbehør for hver solgt Ipad, så vi vil gerne hjælpe forhandlerne med at finde ud af, hvilket tilbehør de skal sælge. Det er målet med det her at gøre det lettere for forhandlerne,« siger Johan Larsson, som fortæller, at den første udgave af Tech Datas særlige Apple-site omfatter i alt 14 tilbehørsproducenter.

»Vi har allerede hørt fra forhandlere fra både retail og B2B, som roser initiativet,« siger han.

En anden del af distributørens Apple-satsning er en særlig konfigurationstjeneste for Ipads til erhvervskunder, hvor Tech Data både pakker produkterne med tilbehør efter forhandlerens ønsker og skræddersyr opsætningen.

Hos Tech Data i Danmark er man også på vej med en Apple-webshop på linie med den svenske. Men ifølge den danske salgsdirektør Joen Rosenmeier er der endnu ikke fastlagt nogen startdato.

»Det svenske setup ser rigtig fornuftigt ud, og vi arbejder med tilsvarende planer her i Danmark, hvor vi også oplever en enorm efterspørgsel efter de her periferi-produkter til Apples produkter. Men det er endnu uvist, hvornår vi går i luften,« siger Joen Rosenmeier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere