Artikel top billede

Apple vil gøre alle sine bærbare slankere

Nu skal alle Apples bærbare computere ligne MacBook Air.

Den ultratynde MacBook Air har inspireret Intels ultrabook-koncept (og det tilsvarende ultrathin fra AMD), som skal revolutionere notebook-markedet med meget tynde og lette computere. Nu ser det ud til Apple også vil tage sin egen medicin og fuldstændig ændre hele sit sortiment af bærbare computere, så de alle kommer til at ligne MacBook Air. Det melder bloggen AppleInsider.

Der er gået mere end tre år, siden den første MacBook Air kom på gaden, og meget har ændret sig i denne tid. Apple har selv introduceret sin iPad og dermed skabt et helt nyt marked for tavlecomputere, som også truer notebook-salget (og næsten har slået netbook'en ihjel).

Det betyder også at forbrugerne forventer det samme supertynde design i bærbare, som de kender fra tablets (man kan få begge dele, som med Asus Eee Transformer Prime).

Hvis man skal tro AppleInsider, så bliver alle MacBook Pro modeller relanceret i 2012 i tynde og lette udgaver.

Det betyder også at man sandsynligvis må sige farvel til indbyggede optiske drev og harddiske, der erstattes af Flash-baserede SSD'er. Der er ganske enkelt ikke plads til andet i det tynde kabinet.

Apple vil angiveligt først relancere 15-tommers modellen af MacBook Pro og senere følger så den større udgave med 17-tommers skærm.

Der er allerede rygter om en ultratynd 15-tommers Apple-notebook med Thunderbolt-teknologi og Intels Ivy Bridge-mikroarkitektur, der ventes til april. Her er der altså tale om den nye MacBook Pro, ifølge AppleInsider.

I de tre år siden lanceringen af den oprindelige Air har Apple tredoblet sit notebook-salg - og det sker i en periode hvor pc-markedet ellers har det svært.

Men Apples planer kan også ses som en bekræftelse af Intels ultrabook-strategi - her mener man, at slaget i det kommende år skal stå om de supertynde computere. Problemet for ultrabook-producenterne har været at få prisen ned - i de første måneder har salget været skuffende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere