Dansk Ericsson-topchef træder tilbage

Ib Byder, administrerende direktør for Ericsson i Danmark, forlader med udgangen af dette år telegiganten efter 34 års tjeneste. Hans afløser er endnu ikke fundet.

57-årige Ib Byder træder med årets udgang tilbage som administrerende direktør for Ericsson Danmark.

- Det er et godt tidspunkt at træde tilbage. Jeg har haft en god tid i Ericsson, og de mange gode minder vil altid følge mig, siger Ib Byder til Computerworld Online.

Ib Byder afløste den tidligere direktør, Conni Simonsen, der valgte at fratræde uden nærmere begrundelse.

Ib Byder fik noget af en ilddåb som administrerende direktør, da hans første opgave var at afskedige næsten 500 medarbejdere.

- Det er aldrig spændende at skære ned på medarbejderstaben, og det har været en stor udfordring. Men det ligger ikke til mig at stikke halen mellem benene, så det er først nu, hvor restruktureringen er gennemført, at jeg med god samvittighed kan forlade virksomheden, siger Ib Byder.

Ib Byder har været hos Ericsson siden 1969. I 21 år var karrieren lagt uden for Danmarks grænser. Fra 1973-1985 arbejdede han med udvikling og implementering i Malaysia, Singapore, Indonesien, Thailand, Hong Kong og Kina.

Senere blev han Forsknings- og Udviklingschef i Ericsson Sverige. Fra 1994 til 1997 var han tilbage i Danmark som udviklingsdirektør. Fra 15. januar 2002 har han siddet i det varme sæde som administrerende direktør for Ericsson Danmark.

Fremtiden ligger i udlandet

- Jeg vil nu koncentrere mig om en ny fase af min karriere uden for Ericsson, hvor jeg kan bruge min internationale erfaring og kompetence, siger direktøren.

Hvad det konkret vil sige, vil han gerne fortælle medarbejderne i Ericsson om først.

Ifølge Ib Byder har Ericsson endnu ikke kørt hans afløser i stilling.

- Jeg bliver hos Ericsson frem til udgangen af året. Hvis virksomheden finder min afløser inden da, bliver jeg og sætter ham ind i tingene, siger den snart forhenværende Ericsson-direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere