Orange dumper prisen på GPRS

Teleselskabet Orange sænker prisen for den mobile datateknologi GPRS til tre kroner per megabyte. Dermed er der lagt op til priskrig, da de billigste selskaber i dag tilbyder samme produkt til omkring en tier.

Det franskejede teleselskab Orange sænker fra næste uge prisen for den mobile datateknologi GPRS voldsomt. GPRS udmærker sig ved, at kunderne hele tiden er online.

Fremover skal selskabets kunder betale tre kroner per megabyte, de henter på mobiltelefonen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Tidligere tog Orange mellem 12 og 18 kroner per megabyte alt afhængig af forbruget.

Dermed er der lagt op til en voldsom priskrig, da markedet for adgang til internettet via mobiltelefonen i dag opererer med væsentligt højere priser.

De billigste selskaber, med Telmore og CBB i spidsen, tager omkring 10 kroner per megabyte, mens de dyreste fortsat kræver op til 30 kroner per megabyte.

Oranges tilbud lyder på en månedspakke på 100 MB til 300 kroner. Yderligere forbrug koster 5,4 kroner per megabyte.

Kun til erhvervskunder

I første omgang kommer prissænkningen kun erhvervskunderne til gode, men Orange arbejder også på et prisudspil til privatmarkedet.

- Det skal være billigt, hvis vi skal være med til at stimulere kundernes dataforbrug. Samtidig vil vi rent købmandsmæssigt hellere satse på et større forbrug end høje priser, siger Morten Christiansen, koncerndirektør i Orange, til Jyllands-Posten.

De lavere priser kommer på et tidspunkt, hvor det ser ud til, at der for alvor er ved at komme gang i markedet for GPRS. I dag er der solgt omkring 500.000 GPRS-telefoner i Danmark. Samtidig viser tal fra IT- og Telestyrelsen, at danskernes mobile dataforbug vokser stærkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere