Artikel top billede

Danske spilfirmaer: Derfor skal vi have flere penge

Den danske spilbranche er lodret uenig i beskyldninger om, at den ikke er værd at investere i. Se her, hvorfor spilfirmaerne trods tidligere tiders problemer mener, at de skal have flere penge.

Læs også:

Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i.

Den danske spilbranche på ruinens rand.

Spilguru: Løbet er kørt for den danske spilbranche.

En rapport fra Erhvervs- og vækstministeriet og Kulturministeriet fremhæver, at den danske computerspilbranche ikke er værd at smide penge efter.

Branchen er for lille og usikker, mangler kritisk masse og ikke investeringsmoden, fremgår det.

Direktør for Computerspilzonen, Jan Neiiendam, er kun delvist enig den konklusion.

Hvorfor skal branchen have penge, når det fremgår af rapporten, at branchen ikke er værd at investere i?

"Jeg er enig i, at det er en relativt lille branche, men jeg er ikke enig i, at branchen ikke rummer et potentiale for offentlige investeringer. Og her er det vigtigt at skelne mellem investeringer og støtte. Det er ikke en branche, der beder om støtte, som eksempelvis filmbranchen. Det er en branche, der beder om investeringer, altså risikovillig kapital, som kan betales tilbage."

Hvordan vil spilbranchen betale pengene tilbage, hvis de havner i et sort hul i form af nye konkursboer?

"Til forskel fra tidligere er udviklingsomkostningerne faldet dramatisk over de seneste par år. Spilbranchen har tidligere været kendetegnet ved, at man har skullet have mange millioner til spiludvikling, og så kostede det ofte lige så meget i markedsføring for overhovedet at få spillet bragt på markedet. 
I dag er udviklingsomkostningerne meget lavere. Derfor er der i dag meget mindre risiko forbundet med at bringe et produkt på markedet."

Hvorfor skal branchen så have flere penge, hvis omkostningerne er faldet?

"Branchen har et stort potentiale, og der er brug for offentlige investeringer for at være med til at sikre, at flere private investeringer kommer ind i branchen.

Vi har faktisk et stort talent og et stort potentiale her i Danmark, som er drevet af den internationale markedsvækst på først og fremmest online- og mobilplatforme og til dels også på konsolplatformene."

Derfor kan vi ikke klare os uden penge

Hvorfor kan branchen ikke klare sig selv?

"Banker og investorer er meget interesserede i aktiver, som de kan tage sikkerhed i. Og det kan man desværre ikke som ny spiludvikler, hvor man er ved at udvikle en rettighed, og den kan man ikke tage pant i, som man kan i en maskine.

Der er brug for offentlige investeringer, der kan trække flere private investeringer ind i branchen.

Fælles for virksomhederne er, at de bruger for meget tid til at finde kapital til deres første udvikling. Hvis ikke den kapital er tilgængelig for dem, så er det for nemt at flytte til eksempelvis Silicon Valley i USA og etablere forretningen derovre. Så mister vi arbejdspladser i Danmark - og dermed velfærd."

Hvem skal investere pengene?

"Det er der mange, der kan. Dels kan noget af den etablerede industri gøre det. Eksempelvis er Lego en af de allerstørste industrielle spillere i det her marked. Lego får produceret spil også hos danske spilproducenter.

De store spillere har brug for talenter, og de har brug for producenter, der kan producere konkurrencedygtigt til dem, og de kan jo vælge på hele markedet - eller på det globale plan, hvilken producent de vil have fat i."

Hvorfor er det så vigtigt at udvikle spil i Danmark?

"Vi har talentet til at udvikle vedkommende historier og oplevelser i Danmark.

Hvis vi i Danmark ikke evner at investere den første, begrænsede, risikovillige kapital, som producenterne har brug for, så rejser de til USA og Canada og bygger deres forretning op dér.

Det betyder, at Danmmark går glip af en masse afledte arbejdspladser. Der er et stort potentiale, og det er drevet af den internationale markedsvækst. Først og fremmest på online- og mobilplatforme, og til dels også på konsolplatformene."

Hvordan skal det potentiale forløses?

"Det skal forløses ved at levere nogle produkter. Et eksempel på det er Limbospillet, som alle efterhånden kender, og som nu er downloadet i mere end en million eksemplarer.

Det er jo eksemplet på, at en relativt lille, dansk spilvirksomhed kan skabe et produkt, der har verdensklasse, og som når ud til rigtig, rigtig mange forbrugere globalt.

To tredjedele af den omsætning, de skaber, er faktisk eksportomsætning, og det er jo rigtigt interessant for Danmark med en industri, der i så høj grad har sine indtægter fra eksportmarkedet.

Det er det, som vi kan beskatte, og som i sidste ende bliver til velfærd i Danmark."

Læs også:

Rapport: Dansk spilindustri ikke værd at investere i.

Den danske spilbranche på ruinens rand.

Spilguru: Løbet er kørt for den danske spilbranche.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere