Chip-firmaet Micron har mistet direktøren og bestyrelsesformanden Steve Appleton. Han døde fredag i et flystyrt i Boise Idaho.
Appleton var alene i flyet, der var af typen Lancair IV-PT, da ulykken skete. Ifølge amerikanske medier brød propelflyet i brand lige før landing.
Ifølge de amerikanske lufthavnsmyndigheder var Appletons Lancair-fly hjemmebygget og af en type, der er i myndighedernes søgelys. Angiveligt skulle hjemmebyggede fly have været involveret i 222 ulykker i 2011 og have kostet 67 mennesker livet.
Ulykken i Boise, der kostede Steve Appleton livet, var ikke den første ulykke chip-direktør har været involveret i. I 2004 brækkede han flere lemmer, da han styrtede i et tilsvarende fly.
Hos Micron har man reageret hurtigt og udnævnt D. Mark Durcan som ny CEO og Robert E. Switz som bestyrelsesformand for selskabet.
Micron producerer blandt andet DRAM og NAND, og laver Solid State diske.