Artikel top billede

Foto: Cim Stordal

Norsk dreng finder huller hos Google, Microsoft og Facebook

En 15-årig norsk dreng har fundet sikkerhedshuller hos flere af de største internet-firmaer.

Norske Cim Stordal tilbringer sin fritid med at spille Team Fortress, lege med sin luftpistol og arbejde i den lokale fiskeforretning i Bergen. Den 15-årige minder om andre drenge på sin alder - men han er alligevel speciel. Hans store lidenskab er nemlig at finde sikkerhedshuller i software - og det kan være en ganske god forretning.

De fleste af de store software- og internet-firmaer har programmer, hvor de belønner for at indrapportere om fejl i deres software og tjenester. I nogle tilfælde er der udbetalt meget store kontante belønninger.

Cim Stordal har allerede klaret at blive optaget i Googles Security Hall of Fame, han har fundet et cross-site scripting (XSS) hul hos Apple og modtaget et Elite White Hat Visa kort med 500 dollar tilgodehavende fra Facebook. Det skriver CNET. Microsoft har også takket ham for at have fundet et sikkerhedshul.

"Jeg fik et kort for en XSS fejl hos Facebook, og jeg har fundet et XSS problem hos Google, Microsoft og Apple," siger han i et Skype-interview med CNET.

Han forklarer også sin metode til at finde sikkerhedshuller på de store sites.

"Jeg kigger rundt på sitet og prøver at finde ud af, hvor jeg kan indsætte HTML og ting, som ikke bliver filtreret i kildeteksten. Typisk kan de filtrere nogle tegn men glemmer andre eller også glemmer de helt at filtrere. En angriber ønsker typisk at få fat i cookien, der kan bruges til at logge ind i brugerens navn," siger han.

Han fortæller at det kun tog fem minutter at finde cross-site scripting fejlen hos Apple, mens det tog fire dage hos Facebook og tre dage hos Google. 

Cim Stordal hjælper nu sine venner med at holde deres hjemmesider fri for fejl. Hans forældre forstår ikke helt, hvad han laver.

"De synes vel at det er cool på en måde, men de kan ikke rigtig forstå det. Men de siger også at jeg ikke skal sidde foran computeren hele dagen," slutter han.

Nu vil den norske dreng lede efter sårbarheder på mobile enheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere