Danske busser får ny mobilteknologi

Så lykkedes det for første gang herhjemme for et selskab med licens til mobilteknologien Tetra at vinde en kommerciel ordre. Og der er vel at mærke tale om en prestigekontrakt for Motorola, som skal udstyre 1200 busser i hovedstaden med mobilteknologi.

1200 busser i Storkøbenhavn bliver udstyret med ny mobilteknologi. Hovedstadens Udviklingsråd har i dag offentliggjort en kontrakt med Motorola, som skal levere udstyr og netværk til busserne.

Med ordren er det efter to år lykkedes for Motorola at vinde en kunde til sit mobilnetværk, der bygger på Tetra-teknologien.

Ud over mobiltelefoni indeholder teknologien funktioner som gruppekald og prioritering i mobilnetværket og egner sig derfor særligt til at erstatte de nuværende radiosystemer i politi, brandvæsen og andre beredskabstjenester.

Men beredskabskunderne er blevet væk, ifølge Motorola fordi regeringen ikke har krævet et samlet kommunikationsnetværk til beredskabet.

Motorola har derfor kastet sig over andre kunder for at hente den investering på 800 millioner kroner hjem, som den amerikanske teleproducent regner med at skulle bruge på at bygge et landsdækkende mobilnetværk.

Hovedstadens Udviklingsråd lægger nu et trecifret millionbeløb i Motorolas Tetra-kasse. Pengene går til et system, der sikrer både tale- og datakommunikation til de gule HT-busser i hovedstaden.

Det var ikke umiddelbart muligt at få oplyst, hvor længe ordren løber, og hvor meget af ordren, som dækker henholdsvis trafikken på netværket, udstyret til busserne og en servicekontrakt. Ifølge salgschef Jan Skjold fra det Motorola-ejede selskab Tetranet udgør det, som han kalder "bæretjenesten", den største del af kontrakten.

Motorola har et stort udviklingscenter for produkter til Tetra-teknologien i Danmark, og HT-busserne vil blive udstyret med selskabets egen hardware.

Motorola-direktør Ole Niss lægger vægt på, at han med ordren til HT-busserne nu kan overbevise de skeptikere, som ikke har villet bruge den nye mobilteknologi, om, at den faktisk virker. Samtidig har han sikret sig det økonomiske fundament for at udbygge radionetværket til at dække hele landet.

Ole Niss er selv bestyrelsesformand for Tetranet, der ikke har haft en ledelse. Den går Motorola nu i gang med at rekruttere.

Det andet selskab med en Tetralicens i Danmark er Tetrastar. Det er ejet af den sønderjyske telemillionær Hans Damm, som overtog det, efter T-Cell-koncernen, som oprindelig blev tildelt licensen, kom i økonomiske problemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere