Artikel top billede

Nu kommer Kinect til bærbare

Microsoft arbejder på at indbygge sin Kinect-teknologi i bærbare computere.

Ifølge den amerikanske iPad-avis The Daily arbejder Microsoft på at integrere sin bevægelsesstyring Kinect i mobile computere. The Daily har set to prototyper af bærbare med indbygget Kinect. De ligner normale Asus-netbooks med Windows 8, men i stedet for et webcam har de forskellige små sensorer på toppen af skærmen. På bunden af skærmen er der anbragt LED'er.

En kilde hos Microsoft bekræfter overfor avisen at der er tale om officielle prototyper på bærbare med Kinect. Teknologien kunne f.eks. bruges til at skifte mellem programmer på computeren ved at vinke med hånden eller udvælge musik der skal spilles ved at pege i luften.

Microsoft vil næppe selv fremstille bærbare med Kinect, men vil sandsynligvis licensere teknologien til hardware-producenter, ligesom det allerede sker med Windows.

Tidligere i denne måned kunne Microsoft annoncere at Kinect kommer i en Windows-version den 1. februar. Hardwaren er stort set den samme som kendes fra Xbox 360-udgaven - men prisen er næsten dobbelt så høj (250 dollar i USA).

Microsoft begrunder dette med, at forretningsmodellen er anderledes. Konsoludgaven finansieres delvist gennem spillene. Det er ikke tilfældet på pc'en, hvor Kinect Software Developer Kit (SDK) sammen med de nødvendige runtime-filer er ganske gratis.

Softwarefirmaet vil også sælge en særlig pc-udgave til skoler, universiteter og andre uddannelses-institutioner, hvor prisen kun er 150 dollar.

Danmark er ikke med i den første gruppe af 12 lande, hvor Windows-Kinect bliver lanceret på onsdag. En dansk lanceringsdato kendes endnu ikke.

Softwarefirmaet lægger ikke skjul på, at man ser Kinect til Windows som et værktøj til seriøse applikationer - og ikke til spil. Der er da heller ikke annonceret Kinect-spil til Windows. De skal fortsat kun køre på Xbox 360.

Tidligere har Microsoft meldt ud, at udstyret er modificeret en smule. I forhold til den normale Kinect er kablet i den nye version noget kortere, så man slipper for kabelsalat under skrivebordet. Der er også en lille dongle, der skal gøre det lettere at bruge Kinect sammen med andre USB-enheder.

Men det vigtigste er nok en firmware-opdatering, som sørger for at kameraet kan se objekter helt ned til en afstand på 50 centimeter uden at tabe præcision. Det skulle også fungere helt ned til 40 centimeter, men så mister man en del af nøjagtigheden.

Den sædvanlige Xbox-version er optimeret til en afstand på 1,80 meter. Den såkaldte "Near Mode" i pc-udgaven skal åbne for helt nye pc-baserede applikationer. Typisk sidder man jo tættere ved computeren end ved fjernsynet.

Der findes altså ingen Kinect-spil til Windows og dermed kan Kinect på en bærbar computer heller ikke umiddelbart bruges til spil. Det ser ud til at Microsoft satser på at tredjeparts-udviklere vil udvikle nye applikationer og finde på nye måder at bruge teknologien.

Der går også rygter om, at Kinect skal indbygges i fjernsyn og set-top-bokse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere