Artikel top billede

USA indrømmer brug af cybervåben

En tidligere NSA-direktør bekræfter at USA har anvendt cybervåben mod sine fjender.

Den tidligere chef for efterretningstjenesten NSA i USA bekræfter nu i et interview med Reuters at USA har brugt cybervåben mod sine fjender. Det skriver digi.no. Men meget mere er Mike McConnell heller ikke parat til at fortælle.

Har USA brugt sin evne til at gennemføre cyberangreb, bliver han spurgt i interviewet. "Ja," lyder det kortfattede svar. Fungerede det efter hensigten? "Ja".

McConnell, som nu sidder i ledelsen for konsulentfirmaet Booz Allen Hamilton, vil ikke uddybe det. Han fortælle dog at prioriteten er at beskytte landets kritiske infrastrukur såsom den finansielle sektor, elnettet og transportsektoren mod cyberangreb og forhindre tyveri af intellektuel ejendom gennem cyberspionage.

"Er vi i stand til at angribe, lamme og ødelægge? Selvfølgelig. Hvis du gør det, hvad er konsekvenserne så? Det er spørgmålet," siger han.

I dag har NSA kun tilladelse til at operere uden for USA's grænser, men McConnell efterlyser en lovændring, som vil udvide tjenestens beføjelser.

"Indtil vi får et bank-sammenbrud eller strømmen forsvinder midt i en snestorm i otte uger eller noget i den skala, kommer vi sikkert bare til at snakke om det og der vil ikke ske noget," lyder hans kommentar.

Et lovforslag som tillader efterretningstjenesterne at dele data om cybertrusler med private selskaber er allerede vedtaget. Kritikere frygter at det vil føre til øget overvågning.

En større lovpakke om cybersikkerhed skal behandles i Senatet i det kommende år.

"Der er unikke ting som myndighederne kan gøre. Som at knække koder. Den private sektor beskæftiger sig ikke med at knække kryptering. Men hvordan kan du udnytte denne mulighed og stille den rådighed for den private sektor på en måde som sørger for at deres infrastruktur er bedre beskyttet?" spørger McConnell.

Selv hvis NSA opdager en cybertrussel mod en amerikansk virksomhed kan man ikke gøre andet end at "udsende en rapport". Det kræver ny lovgivning, hvis man skal gribe direkte ind.

Ifølge McConnell er USA, Storbritannien og Rusland førende i verden når det gælder cyberspionage. Han nævner ikke Kina, som ellers ofte bliver anklaget for at spionere mod de vestlige lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere