Artikel top billede

Din iPhone koster blod, sved og tårer

Tidligere Foxconn-fabrikschef anklager nu Apple for at være ligeglad med arbejdernes liv og helbred.

Apple har et medansvar for de umenneskelige arbejdsforhold og de mange ulykker hos sine underleverandører i Kina. Det hævder New York Times i en stor artikel, hvor man forsøger at sætte et ansigt på den menneskelige pris, som skal betales for at få iPad og iPhone ud i butikkerne. 

Problemet gælder ikke kun for Apple - de fleste elektronikprodukter fremstilles efterhånden i Kina - men der har været særlig stor opmærksomhed omkring forholdene hos Apple-underleverandøren Foxconn.

Avisen har talt med Li Mingqi, der tidligere var chef for Foxconn-fabrikken i Chengdu, hvor mindst tre mennesker blev dræbt efter en eksplosion i maj 2011.

"Apple er kun interesseret i at forbedre produkternes kvalitet og sænke produktions-omkostningerne. De ansattes velfærd har ikke noget at gøre med deres interesser," siger Li Mingqi.

Der er tegn på intern splid hos Apple. I dele af topledelsen har man forsøgt at forbedre forholdene hos underleverandørerne, men andre af Apple-cheferne mener, at det er vigtigere at bevare det gode forhold til leverandørerne og få produkterne hurtigt på markedet.

New York Times fortæller om den 22-årige Lai Xiaodong, der flyttede til Chengdu for at arbejde hos Foxconn. Han knoklede op til 12 timer om dagen - seks dage om ugen. Apple kræver at de ansatte kun må arbejde 60 timer hver uge - men det bliver ikke overholdt. Bannere på væggen advarer: "Arbejd hårdt i dag eller du skal arbejde hårdere for at finde et job i morgen".

Den højtuddannede Lai havde bedre vilkår end mange andre ansatte - han tjente 22 dollar om dagen og havde sit eget lille værelse på fabriksområdet. Mange arbejdere sover i store fællessale. Skraldespandene blev fjernet efter optøjer sidste år og skraldet er begyndt at hobe sig op.

Den unge mand blev hurtigt forfremmet og han fik ledelsen af et hold, der vedligeholder maskiner som polerer iPad-kabinetter. Et område i fabrikken, der var fyldt med aluminiumsstøv. Her skete eksplosionen, som efterlod Lai med forbrændinger på 90 procent af kroppen. Han døde kort tid senere.

Ifølge New York Times havde Foxconn og Apple allerede to uger inden ulykken modtaget en rapport fra Hong Kong-organisationen Sacom (Students and Scholars Against Corporate Misbehaviour), der advarede om store problemer med sikkerheden på fabrikken. Men rapporten blev ignoreret.

I december skete en eksplosion på en anden iPad-fabrik, hvor 59 arbejdere blev såret. For to år siden blev 137 arbejdere syge hos Wintek efter at have anvendt et sundhedsfarligt kemikalie til at rense Apple-skærme. Foxconn har været ramt af en bølge af selvmord, og senest truede en hel gruppe af arbejdere med at springe ned fra et fabrikstag. De følte sig snydt for en lovet lønforhøjelse.

Hos Apple har man lovet at forbedre vilkårene. Forleden kunne selskabet for første gang frigive en liste over sine underleverandører. I sin årlige rapport om forholdene hos leverandørerne indrømmer Apple, at der stadig forekommer børnearbejde og andre problemer, men hævder at der er sket store forbedringer.

En anonym Apple-topleder sammenfatter problemstillingen overfor New York Times:

"Du kan enten fremstille i behagelige, arbejder-venlige fabrikker, eller du kan genopfinde produktet hvert år, og gøre det bedre og hurtigere og billigere, hvilket kræver fabrikker som kan forekomme barske sammenlignet med amerikanske standarder. Og lige nu er det sådan, at kunderne er mere interesseret i en ny iPhone end arbejdsforholdene i Kina".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere