Onsdagens aviser om IT

SAS-medarbejdere fik besked om fyring i fejlsendt mail. Nokia-telefoner dårligt nyt for 3G-selskaber. Svensk avis: 3 skal fyre. Politisk modstand mod længere mobil-binding. København undersøger stop for mobilmaster.

SAS-medarbejdere fik besked om fyring i fejlsendt mail

170 medarbejdere i SAS' billetafregning fik i går besked om, at de skulle fyres. Det skete i en mail, som ved en fejl blev sendt til halvdelen af medarbejderne, mens ledelsen var i gang med at planlægge, hvordan medarbejderne skulle have besked. Mailen var dog blevet forsynet med en forkert modtagergruppe. "Det er tragisk, fordi det berører mange mennesker i en vanskelig situation. Alle er ulykkelige over det, men et forkert bogstav i adresselinien, så er den der, siger SAS' informationschef, Troels Rasmussen. SAS flytter jobbene til Indien. (Politiken)

Nokia-telefoner dårligt nyt for 3G-selskaber

Nokias nye mobiltelefoner, som blev præsenteret i Nice i går, er dårligt nyt for de mobilselskaber, som har investeret i 3G-teknologi - også kaldet UMTS. Nokia satser nemlig først og fremmest på Edge-teknologien, som er en opgradering, der gør, at datahastigheden på de eksisterende GSM-netværk bliver banket i vejret. Udbuddet af telefoner har tidligere været afgørende for mobilteknologiernes succes, og Nokia er verdens største producent af mobiltelefoner. (Erhvervsbladet)

Svensk avis: 3 skal fyre
Mobilselskabet 3 skal skære ned på personalestyrken, og hver 10. medarbejder kan miste jobbet. Det skriver den svenske finansavis Dagens Industri. 3's ledelse med den nyudnævnte direktør i Skandinavien, israeleren Shlomo Liran, i spidsen afviser at sætte tal på, men bekræfter, at en sparerunde står for døren. Besparelserne ser ikke ud til at ramme det danske selskab. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Politisk modstand mod længere mobil-binding

Teleselskaberne møder modstand på Christiansborg i deres forsøg på at udvide den periode, som de må binde kunder, der køber en ny mobiltelefon. Venstre er positiv, men både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vender tommelfingeren nedad. (Børsen)

København undersøger stop for mobilmaster

Københavns socialdemokratiske overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, har sat sin forvaltning til at finde ud af, om det er muligt at indføre et midlertidigt stop for nye mobilmaster i hovedstaden. Jens Kramer Mikkelsen vil gerne vente med at give teleselskaberne lov til at sætte flere master op, fordi der er rejst tvivl om, hvorvidt strålerne fra antennerne er sundhedsskadelige. Overborgmesteren er interesseret i at forhindre opsætningen nær skoler og børneinstitutioner samt i beboelsesområder. Socialdemokraterne har opbakning fra et flertal i borgerrepræsentation med Enhedslisten, de konservative og Dansk Folkeparti. (Ritzaus Bureau, Morgenavisen Jyllands-Posten, Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere