Ny fagforening: 100.000 kroner ned i løn

HK's Sam-Data langer ud efter IT-fagforeningen Prosa for at have kostet IT-medarbejdere i Hjemmeværnet op til 104.000 lønkroner om året, fordi Prosa ikke accepterer en ny løn-overenskomst i staten. Prosa anlægger derimod voldgiftssag mod staten, som anklages for at løbe fra en 20 år gammel aftale.

14 IT-ansatte i Hjemmeværnskommandoen er blevet gidsler i en strid om overenskomster, der kan ende med at koste dem mellem 65.000 og 114.000 løn-kroner om året.

Tidligere på året skiftede 14 IT-ansatte i Hjemmeværnskommandoen fagforening fra Sam-Data HK til Prosa.

Det skete ifølge tillidsrepræsentant for Prosa i Hjemmeværnskommandoen, Christian Høst, dels fordi IT-folkene var utilfredse med den praktiske udførsel af ny løn-systemet.

Dels fordi, de ønskede at stifte en faglig klub på landsplan for at samle de meget spredte IT-ansatte i Hjemmeværnskommandoen, hvilket ikke kunne lade sig gøre i Sam-data HK.

Mister 65.000 kroner årligt

Men efter fagforeningsskiftet, hvor Christian Høst fortsatte hvervet som tillidsrepræsentant, fik han en ubehagelig melding fra lønkontoret.

- Jeg blev varslet om, at jeg ville gå 65.000 kroner ned i løn om året, siger Christian Høst.

Andre af de 14 kollegaer fik lignende meldinger.

I forbindelse med skiftet har Personalestyrelsen, som står for lønadministrationen i det offentlige, ifølge Prosa og Christian Høst valgt at fravige en aftale fra 1983.

Den har betydet, at man eksempelvis ved institutionssammenlægninger talte op, hvor mange henholdsvis HK- og Prosamedlemmer afdelingen havde, og tilsluttede sig den overenskomst, hvor der var flest medlemmer.

Resten af de ansatte kunne beholde deres foretrukne fagforening, men måtte altså skifte overenskomst.

Før den aktuelle sag har det aldrig været på tale, at en medarbejder skulle kunne gå ned i løn i forbindelse med fagforeningsskift, lyder forklaringen fra faglig sekretær i Prosa, Steen Andersen.

- De lægger en ny tolkning ind i en 20 år gammel aftale, som har været brugt mange gange, siger Steen Andersen, som dog medgiver, at det ikke er specificeret i aftalen, at den ansatte ikke kan gå ned i løn.

Brugt til afpresning

Christian Høst mener, at han og kollegaerne bliver brugt af Personalestyrelsen som afpresningsmiddel i forhold til Prosa, som ikke har villet acceptere indholdet i de ny lønaftaler, som er indgået på de fleste områder i staten og derfor har bibeholdt mere traditionelle normallønsoverenskomster.

Ifølge Prosa og Christian Høst er en slutløn i Sam-Data HKs overenskomst 21.000 kroner, hvortil kommer forhandlede tillæg, mens den i Prosa er på 27.500 kroner.

I forbindelse med fagforeningsskiftet er tillæggene, som i IT-folkenes tilfælde har været næsten lige så store som grundlønnen, blevet sløjfet, hvorved IT-medarbejderne har fået de store løntab.

Men formand for Sam-Data HK, Erik Lykke Hansen, langer kraftigt ud efter Prosa i håndteringen af sagen. Han mener, at Prosa har svigtet sin rådgiverrolle i forhold til de 14 IT-medarbejdere, og at Sam-Data HK havde advaret dem om farerne ved at skifte overenskomst. Dernæst mener han, at Prosas kamp for at beholde de traditionelle overenskomster koster medlemmerne penge.

Et medlem af Sam-Data HK blev i forbindelse med de øvrige 14 IT-ansattes skift også blev varslet overenskomstændring og dermed en lønnedgang på op mod 100.000 kroner om året.

- Det er mig komplet uforståeligt, at Prosa holder fast i et utidssvarende overenskomsts-system, der koster deres medlemmer inden for statens område rigtig mange penge, siger han.

Ingen advarsel

Tillidsrepræsentanten Christian Høst afviser dog, at HK skulle have været ude med en advarsel til de 14 IT-folk før skiftet.

- Det er usandt. Vi har aldrig hørt fra HK at dette kunne være konsekvensen. Jeg var også tillidsrepræsentant i HK før skiftet og havde samtaler med en HK-sekretær, og det kom aldrig på banen, siger han.

Prosa vil nu indlede en voldgiftssag mod Personalestyrelsen for at ændre beslutningen om at lade IT-medarbejderne gå ned i løn.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Personalestyrelsen om sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere