Microsoft løfter sløret for sikkerhedstiltag

Microsoft præsenterede torsdag en række nye sikkerhedsinitiativer, som skal imødegå angrebene på softwaregigantens systemer. Microsoft er dog stadig vag omkring specifikke teknologier, hvad angår antivirus-beskyttelse.

Windows XP og Windows Server skal have bedre sikkerheds-indstillinger, og der vil komme færre men mere omfattende rettelser - patches - til huller i Windows.

Det er to af de initiativer, som administrerende direktør Steve Ballmer i går, torsdag, fortalte om, da han holdt tale på selskabets partnerkonference i New Orleans.

Blandt andet vil firewall-beskyttelsen i XP fremover som standard være sat til, og en række andre tiltag skal sikre, at selv upatchede systemer bedre kan modstå angreb fra eksempelvis Blaster-orm.

Hvad de sidstnævnte tiltag specifikt omfatter, ville Microsoft dog ikke afsløre endnu, ligesom selskabet ikke gav nogen informationer om planerne omkring integration af antivirus-teknologi.

- Det er endnu for tidligt at sige, sagde talskvinden Amy Carroll.

Til gengæld meldte Microsoft ud, at man bøjer sig for kritikken fra kunder, som har følt sig belastet af arbejdet med de hyppige og omstændelig sikkerhedsopdateringer med patches.

Der vil nu i stedet for en ugentlig komme en månedlig patch-opdatering, mens mere akutte sikkerhedshuller vil blive evalueret og håndteret fra gang til gang, påpegede hun.

Analysedirektøren i analyseselskabet Gartner Group, John Pescatore, er mindre end imponeret med hastigheden i Microsofts sikkerhedstiltag. Visse af ændringerne til XP forventes først ude om ni måneder.

- De har arbejdet på det her hele året. Jeg troede, de var nået længere, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere