3G-radiobølger giver hovedpine og kvalme

Radiobølgerne fra de kommende 3G-mobilnet kan give hovedpine, kvalme og andre fysiske gener, lyder det i en hollandsk undersøgelse. Til gengæld skærper det koncentrationen at blive udsat for 3G-strålingen.

Halvsyg og hyperaktiv. Sådan vil man måske føle sig efter ophold nær antenner, i fagsproget benævnt basestationer, der udsender radiobølgerne til de kommende UMTS-mobilnet, også kaldet 3G.

Tre hollandske ministerier er gået sammen om en undersøgelse af de fysiske påvirkninger på menneskekroppen, når den udsættes for 3G-netværkenes stråling, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis testgruppen blev udsat for signalerne fra en tredjegenerations-basestationer, var der signifikante indvirkninger. De fik snurren i kroppen, hovedpine og kvalme, siger en talskvinde for det hollandske økonomiministerium til Reuters.

Undersøgelsen er den første, der viser statistisk signifikante og negative konsekvenser ved brug af 3G-basestationer. En sammenlignende test med de mobilnetværk, som allerede er i brug, gav ingen negative resultater.

Men en bizar sideeffekt af såvel 3G-radiobølgerne som strålingen fra dagens GSM-netværk var, at testpersonerne fik øget koncentrationsevne og følte sig mere vågne.

De hollandske ministerier finder det nødvendigt med opfølgende forskning for at bekræfte resultaterne af undersøgelsen. Samtidig vil den hollandske regering diskutere undersøgelsen med EU-Kommissionen.

The GSM Association, den verdensomspændende sammenslutning af mobilselskaber, vil ikke kommentere undersøgelsen, som den først nu er ved at granske nærmere, skriver Reuters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere