Artikel top billede

Apple vil revolutionere e-bogen

På torsdag ventes Apple at lancere et "Garageband" til e-bøger.

Apple har indkaldt til et event om e-bøger på torsdag og der er som altid stor spænding omkring, hvad firmaet vil præsentere. Ifølge Ars Technica kommer Apple med et nyt værktøj som gør det meget lettere at oprette elektroniske bøger - et slags "Garageband" for e-bøger. Desuden ventes Apple at skifte fra ePub 2 til ePub 3-standarden, hvor der er nye muligheder for at integrere lyd og video.

Ars Technica har talt med flere eksperter, der forventer at Apple kommer med et iLive-lignende program hvor alle brugere kan producere deres egne e-bøger og distribuere dem gennem iBooks-platformen. Her vil Apple muligvis genbruge noget af koden fra den gamle iWeb-software.

Indtil nu har Apple satset på ePub 2-standarden blandet med sine egne HTML5-udvidelser til lyd og video. Men disse udvidelser er ikke kompatible med andre platforme. Nu ventes Apple at skifte til ePub 3, som ikke længere behøver udvidelserne.

Den generelle trend er, at e-bøger får stadig flere interaktive funktioner og kommer til at ligne applikationer, som ComON kunne fortælle i sidste uge. Amazon har netop introduceret det nye Kindle Format 8, hvor man kan tilføje nye interaktive funktioner til e-bøgerne. Her kan man blandt andet visualisere indholdet med tegninger og diagrammer.

Det ventes at Apple også vil præsentere et nyt fremstød inden for elektroniske skolebøger på torsdagens pressemøde. Indtil videre er udvalget af skole- og fagbøger i elektronisk format forholdsvis begrænset. Apple kommer muligvis med en helt ny platform til skolemarkedet. Her vil det også hjælpe, at man skifter til et nyt format hvor der er nye muligheder for interaktive funktioner i bøgerne.

Den afdøde Apple-chef Steve Jobs betegnede skolebogs-markedet som en "industri, der omsætter otte milliarder dollar om året og er klar til digital omvæltning" i sin biografi. Han havde angiveligt i længere tid arbejdet på at komme ind på dette marked.

Ars Technica skriver at Jobs var personligt involveret i dette projekt over flere år og det skulle have været annonceret sidste år samtidig med lanceringen af iPhone 4S, men blev udskudt i sidste øjeblik. Jobs døde kun få dage senere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere