Artikel top billede

Her er de nyeste rygter om iPad 3

Produktionen af den næste iPad er angiveligt allerede startet og den forventes lanceret til marts.

Apple siger ikke noget om den kommende iPad 3, men ifølge Bloomberg er produktionen allerede startet. Samlebåndet kører nu hos Apples asiatiske partnere og det forventes at fabrikkerne er oppe på fuld kapacitet i februar. Det fortæller tre forskellige unavngivne kilder med kendskab til iPad 3, oplyser Bloomberg. Lanceringen forventes så til marts.

Mange af detaljerne om iPad 3 er allerede kendt - selvom Apple selvfølgelig ikke har bekræftet noget endnu. To af kilderne bekræfter overfor nyhedsbureauet, at den nye tavlecomputer har en quad-core-chip (med navnet A6).

En anden af kilderne fortæller, at Apple vil indbygge 3G-understøttelse (LTE) i den nye model.

I øjeblikket understøtter hverken iPad eller iPhone LTE. Ifølge kilden har Apple valgt at indbygge LTE i iPad inden man bruger teknologien i iPhone fordi tavlecomputeren har et større batteri end telefonen.

Det skulle efterhånden være næsten sikkert at iPad 3 har et nyt display med højere opløsning. Det menes at 9,7-tommers panelet har en opløsning på 2.048 x 1.536 punkter.

Det svarer til en pixel-tæthed på 264 punkter per tomme (ppi). Til sammenligning har den nuværende iPad en opløsning på 1.024 x 768 pixel og en ppi-værdi på 132. Så ppi'en er altså fordoblet - men det er ikke helt Retina-kvalitet, som starter ved 300 ppi.

En af kilderne siger til Bloomberg at iPad 3 har en højere opløsning end nogle HD-fjernsyn. Det passer med at et typisk 1080p-fjernsyn har en opløsning på 1.920 × 1.080.

De enkelte pixels på tavlecomputeren er så små, at det får billeder at ligne trykt materiale, hævder kilden.

Der er også en ny og hurtigere grafikchip, og videoafspilning skulle starte stort set øjeblikkeligt, lyder meldingen.

Andre kilder kan fortælle, at Apple vil tilføje et 8-megapixel-kamera og den digitale assistent Siri til iPad 3. Det ventes også, at batteriet får en højere kapacitet. Men iPad 3 bliver nok også lidt tykkere og tungere end forgængeren.

Foxconn's fabrikker i Kina kører nu 24 timer i døgnet for at producere iPad 3 og DigiTimes spekulerer på, at den nye model kan blive præsenteret allerede på iWorld den 26.-28. januar i San Francisco. Tidligere har der været spekuleret på, at præsentation kan ske på Steve Jobs' fødselsdag den 24. februar. Den nye iPad er den første store produktlancering efter Apple-stifterens død.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere