Superbredbånd til Gentofte-borgere

Internetudbyderen Jaynet går nu ud med et tilbud om bredbåndshastigheder på op til 100 megabit per sekund. Men indtil videre er det kun 500 husstande i Gentofte, som tager del i elselskabet Nesas test med optiske fibre til hjemmet, der kan deltage i bredbåndsfesten.

Ordet bredbånd får en helt ny betydning, når den lille internetudbyder Jaynet lancerer sit tilbud til udvalgte kunder i Gentofte.

Jaynet giver nemlig kunderne mulighed for at surfe med op til 100 megabits per sekund, 400 gange hurtigere end de mest udbredte ADSL-opkoblinger. Den slags hastigheder er hidtil uhørt i Danmark til private kunder.

Prisen bliver heller ikke skræmmende: En krone for en gigabyte trafik, hvilket er cirka-størrelsen på en spillefilm - hvis trafikken vel at mærke kommer fra Danmark. Skal Jaynet levere data fra udlandet, er prisen den tidobbelte.

Pilotforsøg

Desværre kan langt de fleste danske internetkunder indtil videre kun drømme om Jaynet-hastigheder. Tilbudene er kun henvendt til de 500 udvalgte kunder i Gentofte, som elselskabet Nesa har lagt en optisk fiber ind til.

For Nesa er der tale om et pilotforsøg, som skal vise, om der er forretning i at lægge de lynhurtige, optiske fibre ind til de kunder, som selskabet i forvejen forsyner med strøm.

Nesa har bedt en række teleselskaber om at udbyde tjenesterne i pilotforsøget. Ud over Jaynet deltager blandt andet Cybercity og Dansk Bredbånd.

Indtil videre er det en ren internetforbindelse, Jaynet kan tilbyde, men der arbejdes på også at få etableret IP-telefoni som del af Nesa-projektet.

Den model kendes allerede fra Jaynets kunder i større boligselskaber især i København, men er en anden teknisk udfordring i Nesas tilfælde, hvor der ikke er tale om den samme type lokalnet, hvor en telefoni-boks kan tilsluttes og sættes i ejendommens kælder.

Bliver pilotprojektet ført videre ud til de 220.000 sjællandske husstande, som Nesa overvejer at tilslutte senere, skal også TV være en del af pakken.

- Men her er der stadig nogle rettighedsspørgsmål. Vi kan godt levere streaming, men hvis man skal give folk et tv-tilbud, skal man have betalingskanalerne som Canal+ med, og den aftale har vi ikke endnu, siger Rasmus Strømsted fra Jaynet.

Telmore-koncept

Samtidig gør Jaynet op med den fremherskende flatrate-prispolitik og vil i stedet afregne per gigabyte i en model som den, der kendes fra discountteleselskaber som Telmore og CBB Mobil.

- Man forudbetaler via en portal, ligesom når man tanker taletid op, fortæller Rasmus Strømsted.

Jaynet forventer ikke at tjene penge på pilotprojektet, men ambitionen er, at den billige pris også bliver gældende, når Nesas projekt eventuelt bliver udbredt til resten af kundekredsen.

Jaynet er ejet af Jakob Kjærsgaard, som solgte sit selskab Euroconnect til Song Networks for et trecifret millionbeløb i 1999. Rasmus Strømsted anslår selskabets årsomsætning til 12 millioner kroner, og langt den største del af forretningen består af hosting-ydelser med blandt andre Danmarks Radio i kundekredsen.

Jaynet har adresse på Coca-Colas gamle tapperi i Glostrup ved København, som er i færd med at blive omdannet til hosting-center.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere