Californien: Store bøder for spam

I Californien har guvernøren indført en spam-lov, der ligner den danske, men som har meget høje bøder. Loven forventes dog at komme under juridisk beskydning fra flere sider.

Den amerikanske delstat Californien har netop indført landets strengeste spamlov, men iagttagere forventer, at der vil komme retsligt modspil.

Kritikere mener, at loven betyder brud på ytringsfriheden og lægger ulovlige restriktioner på handel over statsgrænser. Det skriver The Wall Street Journal i sin online-udgave.

Loven, som er blevet indført af guvernør Gray Davis, er indtil videre det mest gennemgribende amerikanske forsøg på at dæmme op for den voldsomme bølge af spam, som også ender i danske netbrugeres indbokse .

Loven forbyder virksomheder at tage e-mail-kontakt til mennesker, som ikke allerede har et kundeforhold til virksomheden eller har givet skriftlig tilladelse til kommunikationen. Sådan er de danske regler også i hovedtræk.

Men i Californien følger der heftige bøder til overtræderne: Op til 7000 kroner per afsendt e-mail samt syv millioner kroner for en hel e-mail-kampagne.

Men iagttagere forventer, at loven snart vil blive udfordret i retten - ikke kun af markedsføringsfirmaer, der føler deres levebrød truet.

Dels kan loven stride mod den amerikanske forfatnings bestemmelser om ytringsfrihed, også i kommercielt øjemed, og dels er der spørgsmålet, om loven strider mod andre bestemmelser, der skal sikre fri handel over de amerikanske delstaters grænser.

Som loven er udformet, vil virksomheder i andre dele af landet skulle sikre sig, at de ikke sender spam til borgere i Californien for ikke at risikere bøder.

- Loven er så bredt defineret og så drastisk, at jeg tror, den vil blive udfordret, siger Cindy Cohn fra Electronic Frontier Foundation (EFF), en organisation med fokus på ytringsfriheden på Internet, til Wall Street Journal.

Debatten omkring californiens anti-spamlov illustrerer tydeligt de problemer, der indtil videre har forhindret en national spamlovgivning i USA, skriver avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere