Mobilen kan blive trafikknudepunkt

Et forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal fastslå, om man kan spare telefonmaster ved at lade mobiltelefoner fungere som mellemstationer for andres trafik.

En gruppe forskere på Aalborg Universitet skal undersøge, om det kan lade sig gøre at spare på mobiltelefonernes energiudladninger ved at lade trafikken lave "mellemstop" på andre mobiltelefoner.

Forskergruppen har fået en bevilling på to millioner kroner til at undersøge mulighederne for at lade mobiltelefoner agere som mellemstationer mellem sendemaster.

Kan det lade sig gøre, kan man spare nogle af de forhadte mobil-sendemaster, som mange ikke ønsker at være nabo til, selv om det ikke er bevist, at strålingen fra sendemasterne har nogen skadelig virkning.

Stråling er dog ikke forskernes fokusområde i det nye projekt, men netop effektbesparelserne og muligheden for færre master.

Flere datapakker i luften

Teleanalytiker og ingeniør Torben Rune fra Netplan stiller sig dog tvivlende over for projektet. Han mener først og fremmest, at der er ringe sandsynlighed for, at det rent teknisk kan lade sig gøre at bruge telefoner som mellemstationer.

Han mener desuden, at ved at lade mobiltelefonerne videresende datapakker, vil der blive mere trafik i luften, når datapakkerne repliceres. Dermed skal telefonerne igen bruge mere effekt for at trænge igennem, og det vil sluge effektbesparelserne.

- Når datapakken skal hoppe på denne måde, vil datamængden blive sendt mange gange, siger han.

Torben Rune forstår heller ikke, at der skulle være noget vundet ved at få færre telemaster.

Hvad angår den udstråling af radiobølger, som mange frygter, så udstråler en mast ikke mere end en mobiltelefon - og mindre i forhold til den enkelte person, fordi personer sjældent opholder sig klods op af en sendemast, men har mobiltelefon på sige hele tiden, forklarer han.

- Jeg så hellere, at man udbyggede med flere master i stedet for at sende unødige datapakker, siger han.

Mindre effekt ved flere pakker

Men fra forsker-holdet imødegås kritikken fra Torben Rune.

Der skal nemlig mindre effekt til at sende en informationspakke to gange fem kilometer end en gange ti kilometer, forklarer professor Torben Larsen fra Aalborg Universitet.

- Fidusen er, at der er en ganske stor effektbesparelse ved at sende over korte distancer, siger forskeren. Han fastholder, at det ikke giver mere trafik af datapakker at lade mobilerne agere mellemstationer.

Et helt andet spørgsmål er, om det vil være muligt at afregne for denne trafik mellem forskellige mobiltelefoner med forskellige udbydere. Det tvivler Torben Rune også på.

Professor Torben Larsen påpeger, at økonomien i modellen ikke er en del af forskningsindsatsen, som kun fokuserer på de tekniske muligheder, men at man da har overvejet problemstillingen.

- Det er da et kæmpe spørgsmål, selv om vi kun ser på det tekniske. Men når det eventuelt ville blive indført, vil det være muligt at lokalisere telefonerne præcist, og så kan man finde ud af, om der skal modregnes. Det er nok ikke sværere, end når det gælder de øvrige ydelser, der allerede i dag skal afregnes, siger Torben Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere