Tyskere køber polsk mobilselskab

Deutche Telekom har snuppet resten af det polske mobilselskab PTC i sit første indkøb i mere end to år. Med salget er franske Vivendi ude af det polske telemarked.

Deutche Telekom har købt resten af polske PTC i sit første indkøb i mere end to år og ejer dermed et af de største mobilselskaber i Østeuropa. Sælgeren, franske Vivendi, forlader derimod det polske telemarked.

Deutche Telekom overtager de resterende 51 procent af den polske mobil-operatør Polska Telefonya Cyfrowa (PTC). Det skriver IDG News Service.

Prisen for teleselskabet til de øvrige ejere, Elektrim Telekomunikacja SA, investeringsselskabet Ymer Finance SA og Vivendi er lidt over otte milliarder kroner.

PTC sidder på 40 procent af det polske mobilmarked og opererer med overskud. En af konkurrenterne er Polkomtel, der har danske TDC som en af sine ejere.

Deutsche Telekom har haft indkøbsstop efter at have gældsat sig med en række bekostelige erhvervelser. Ikke mindst indkøbet af 3G-licenser var en dyr affære.

Den største sum går til Vivendi som modtager 5,1 milliarder kroner. Exiten fra det polske telemarked vil sandsynligvis hjælpe den franske mediekoncern med sin egen gældsbyrde.

Reddet med forhøjet tilbud

Købsaftalen blev forhandlet i den forgangne weekend, og overtagelses-aftalen ventes at være helt på plads allerede på fredag.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times var handlen dog nær faldet på gulvet, men blev reddet, da prisen blev sat 700 millioner kroner op for at overbevise det stærkt gældsatte polske energiselskab Elektrim om at sælge.

På en pressekonference i sidste måned bedyrede Deutsche Telekoms finansdirektør Karl-Gerhard Eick ellers, at Deutsche Telekom ikke var på vej ud på en ny shoppe-tur. Men det ser dog ud til, at den tyske telegigant har fået bedre råd til sine udskejelser.

I forgårs offentliggjorde Deutsche Telekom sine tal for andet kvartal i år, og de viste et overskud på knap to milliarder kroner mod et underskud på 15 milliarder i samme periode sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere