Virusmagere næsten umulige at spore

Med mindre virusmagere selv efterlader sig visitkort, kan de være næsten sikre på ikke at blive opdaget. Selv med åbenlyse spor tog det tre uger for politiet at finde Blaster-skribenten Jeffrey Lee Parson.

Hvis den 18-årige Jeffrey Lee Parson ikke havde været forfængelig nok til at efterlade sit visitkort i koden på den variant af Blaster-ormen, han ifølge de amerikanske myndigheder indrømmer at have konstrueret, havde FBI nok aldrig fundet ham. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alligevel tog det næsten tre uger at finde frem til den hacker-anklagede Parsons ved hjælp af hans skærm-alias "teekid".

Og med mindre fremtidige virusmagere efterlader lignende spor eller praler af deres gerninger, kan det blive noget nær umuligt at opspore dem, vurderer eksperter ifølge Reuters.

Blaster-ormene i forskellige varianter spredte sig gennem et offentliggjort hul i Microsofts Windows-software og efterlod instruktioner i pc?erne for at orkestrere et angreb på webstedet Windows Update. Mindst 500.000 pc?er alene i USA menes at være blevet inficeret med Blaster.

Parsons ormeudgave inficerede ifølge FBI mindst 7000 pc?er og installerede en bagdør, som gav de inficerede pc?er besked på at registrere sig på en webside, som var oprettet i Jeffrey Lee Parsons navn, skriver Reuters.

Men egentlig burde det ikke have været så svært at spore den unge web-entusiast, mener en sikkerhedsekspert.

- Enhver kunne have sat sig ned og fundet den her fyr ved at lave en Google-søgning på navnet "teekid", siger Marc Maiffrett, hacker-chef hos websikkerhedsfirmaet Eeye Digital Security, til Reuters.

Men bagmændene til de fem til 15 nye vira, som dagligt bliver sluppet løs på nettet, skal man ikke gøre sig håb om at finde mange af, mener Vincent Weafer fra sikkerhedsfirmaet Symantec.

Og selv om de blev fanget, vil det langt fra være sikkert, at det ville gøre nogen forskel. I mange lande er det nemlig slet ikke ulovligt at udsende computer-vira, forklarer han til Reuters.

Samtidig er det let for nogenlunde erfarne hackere at gemme sig bag kaprerede e-mailkonti.

- Internettets anonymitet gør det muligt for folk at bruge en hvilken som helst maskine til at "hvidvaske" deres identitet, siger Chris Wysopal fra sikkerhedsfirmaet Atstake til Reuters.

Den 18-årige Jeffrey Lee Parsons fremstilles på onsdag i retten i Seattle, ikke langt fra Microsofts hovedkvarter i Redmond, Washington.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere