Den amerikanske rapper Kanye West er kendt for store hits og sit endnu større ego.
På det seneste har hr. West brugt Twitter til at skabe omtale af sit kommende projekt i en storm af beskeder på Twitter. Et ambitiøst men stadig meget ukonkret projekt. Designfirmaet Donda.
Men selv om projektet nærmest kun eksisterer i rapperens egne store drømme, så underspiller han ikke dets potentiale og vigtighed.
"Jeg samler et hold af arkitekter, grafikere, instruktører, musikere, pladeselskabsfolk, skribenter, udgivere, social media-eksperter, app-udviklere, bildesignere, tøjdesignere, djs, computerspils-udviklere, tech-folk, advokater, bankfolk, ernæringseksperter, læger, videnskabsfolk og undervisere," skriver han og fortsætter:
"Vi skal tage det, som Michael Jackson, Mcqueen og Steve Jobs tænkte, og vi skal gøre ting bedre..."
[quote]— Kanye West (@kanyewest) January 5, 2012
[/quote]
Indtil videre beskriver han blot Donda som et firma, der via design kan ændre den måde mennesker lever på.
Kanye West har tidligere haft perioder, hvor han bombarderede Twitter med mystiske og selvforherligende beskeder, som bærer præg af, at manden har en bemærkelsesværdig tro på egne evner.
Se en humoristisk gennemgang i videoen: