Artikel top billede

Wikipedia har fyldt pengetanken igen

Internet-leksikonet har sat en ny rekord med sin årlige indsamling.

Den 1. januar kunne Wikimedia Foundation afslutte den årlige pengeindsamling og det skete med en ny rekord. Denne gang er der indsamlet 20 millioner dollar eller 114 millioner kroner i donationer fra brugerne. Pengene kommer fra omkring én million givere, som altså i gennemsnit hver har doneret cirka 114 kr. til leksikonet. Det fortæller Wikimedia i en pressemeddelelse.

Nogle få har givet mere. Google-medstifteren Sergey Brin har således doneret 2,5 millioner kroner fra sin enorme formue.

Wikipedia samler pengene én gang om året med en meddelelse, der toner frem i toppen af alle artikler. Mange opfatter dog det tiggende billede med Wikipedia-stifteren Jimmy Wales' bedende øjne som mildest talt irriterende.

Derfor var der i år billeder af forskellige Wikipedia-medarbejdere, skribenter og brugere, herunder programmøren Brandon Harris - hvilket fremkaldte en del morskab hos Techcrunch.

Wikipedia har omkring 100 ansatte til at holde et af nettets ti mest besøgte sites kørende - og det sker uden annoncebannere og andre reklamer. Google har til sammenligning mere end 30.000 ansatte.

"Vores model fungerer fantastisk godt. Helt almindelige mennesker bruger Wikipedia og de kan lide det, så de bidrager med lidt penge for at holde det kørende. Det garanterer vores uafhængighed og betyder at vi kan fokusere på at levere en offentlig ydelse. Jeg er meget taknemmelig overfor vores donorer. Jeg lover at vi vil bruge deres penge med omtanke," siger Sue Gardner, der er chef for Wikimedia Foundation.

I løbet af de sidste tre år er det indsamlede årlige beløb firedoblet, og antallet af donationer er steget til det tidobbelte. Budgettet for det kommende regnskabsår lyder på 165 mio. kr. De fleste af pengene bliver hentet gennem den årlige indsamling, og resten kommer fra forskellige fonde og andre bidrag.

Wikipedia omfatter mere end 20 millioner artikler i 282 forskellige sprog. I den danske udgave er der næsten 160.000 artikler. Den 15. januar fylder internet-leksikonet 11 år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere