Artikel top billede

Thunderbolt kommer også til Windows

Intels superhurtige USB-afløser kommer også til Windows-computere i april 2012.

Intel planlægger en bred lancering af sin Thunderbolt-teknologi til Windows-computere i det nye år. Det skriver Digitimes. Teknologien, der tidligere er kendt som Light Peak, blev officielt præsenteret  i februar. Apple har været de første til at bruge Thunderbolt i store computere, mens pc-firmaerne ikke har vist den store interesse.

Det skulle blive anderledes i det nye år. Intel forbereder en bred lancering af Thunderbolt i april 2012, hvor flere af de helt store pc-firmaer forventes at indbygge teknologien i deres produkter. Ifølge Digitimes vil Sony og Asustek bruge Thunderbolt i high-end computere. Gigabyte vil også lancere bundkort med Thunderbolt i april.

Light Peak-navnet indikerer at der skal bruges optiske forbindelser, men det er ikke længere et krav. Den første generation af teknologien bruger kobber-kabler og først senere kommer en version med optiske kabler. Derfor blev navnet ændret til Thunderbolt.
 
Intel viste Light Peak første gang i midten af 2009 og der er store forventninger til teknologien, som skal afløse USB 3.0. I første omgang understøtter Light Peak en hastighed på 10 gigabit i sekundet begge veje. Men senere skal hastigheden øges til 100 gigabit. Det kræver dog optiske kabler.
 
Dermed er Thunderbolt hurtigere end både det sædvanlige Ethernet-stik i notebooks (typisk 1 gigabit/s), USB 3.0 (5 gigabit/s) og Firewire-800 (800 Mbit/s).
 
Et af målene med Thunderbolt er at gøre det lettere at forbinde ekstraudstyr med computeren og slippe af med kabelrod under skrivebordet. Thunderbolt kan føre både Displayport- og PCI Express-signaler over samme kabel. Intel har udgivet en Thunderbolt Technology Brief, der beskriver teknologien.
 
I princippet kan Thunderbolt erstatte mange af dagens pc-kabler. Det er også muligt at overføre strøm over kablerne, men det er ikke påkrævet - kommende optiske Thunderbolt-kabler vil ikke være i stand til at overføre strøm. Ifølge Intel kan man tilslutte op til syv enheder til samme kabel. Det kan være alt fra skærme til eksterne harddiske og kameraer.
 
Problemet med Thunderbolt har dog været, at de nødvendige chips koster 20 dollar per computer, og det har gjort det svært for teknologien at klare sig i forhold til USB 3.0. 

Intels kommende chipsæt vil både understøtte Thunderbolt og USB 3.0, så pc-firmaerne kan bruge begge teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere