Tidligere Damgaard-direktør i ny offensiv

Den tidligere salgsdirektør i Damgaard Peter Wagner satser sammen med en række kollegaer på en opblomstring af Axapta under Microsofts vinger. De har med konsulentfirmaet Next Innovation etableret baser i USA, Danmark, Island og Tyskland.

Med en fusion af tre firmaer med adresser i fire lande har den tidligere salgsdirektør i Damgaard Peter Wagner sammen med en række erfarne Axapta-folk skabt virksomheden Next Innovation, som nu slår sig ned med Axapta-konsulentydelser til virksomheder med årsomsætninger i størrelsesordenen 250 millioner kroner.

Det svarer til den højeste ende af det danske og den næsthøjeste ende af det amerikanske marked. Det er der god raison i, mener Peter Wagner, som sidder på Next Innovations amerikanske hovedkontors adresse i Atlanta, Georgia.

- Der er stor efterspørgsel efter en global konsulent-forretning, der kan hjælpe og supportere Axapta-kunder og kanalpartnere, siger han.

Folk fra fire lande

Virksomheden Next Innovation bygger på en sammenlægning af tre konsulenthuse: XP Innovations med amerikanske, danske, tyske og islandske kontorer, Cybercare fra Danmark og Kønig, Keppeler & Partners med base i Tyskland. I alt har virksomheden 23 ansatte.

- Vi kendte de bedste Axapta-folk og samlede dem i dette setup, siger Peter Wagner.

Det danske kontor med seks mand har kompetencer fra konsulenthuset Columbus IT Partner og vil blive ledet af Chris Jensen, som i regi af Navision har været med til at installere Axapta blandt andet hos revisionsselskabet KPMG.

Peter Wagner har tilbragt de seneste fem år i USA, de tre første som chef for Damgaards Axapta-forretning, hvor han solgte de første 100 installationer. Senere blev der mere stille om Axapta, mens Navision fik en opblomstring, og Peter Wagner fandt i mellemtiden andre udfordringer.

Axapta på vej tilbage

Men efter Microsofts overtagelse af Navision ser Peter Wagner alle tegn på, at Axapta står over for en opblomstring verden over, drevet af udviklingen i USA, hvor Axapta har fået god grobund i nogle af de virksomheder, som ligger i laget lige under de allerstørste.

- Der er et enormt potentiale. Her er SAP og J.D. Edwards hovedkonkurrenterne, og Axapta er det eneste Microsoft-produkt, der kan konkurrere blandt de store virksomheder, siger han.

Next Innovation satser på at blive underleverandør til Microsofts egen konsulentforretning, ikke mindst med en række applikationer, der gør det muligt at bruge Axapta som en webservice. Desuden har Next Innovation allerede underkontrakter for Aston IT Group både i USA og i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere