Artikel top billede

Kommuner må ikke kræve e-mails af danskerne

En kommune krævede, at jobansøgere kun måtte sende deres ansøgninger med e-mails. Den går ikke, lyder det fra Folketingets Ombudsmand.

Læs også:
Nu skal du lokkes på Borger.dk med iPad 2-præmie

Tårnby Kommune i Københavns-området har fået en næse af Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Det skyldes, at kommunen i et lokalblad annoncerede efter jobansøgere, der udelukkende kunne svare kommunens jobopslag på e-mail.

Kommunen havde nemlig valgt at se bort fra ansøgere, der eksempelvis sendte et gammeldags brev.

"Der er simpelthen ikke lovgrundlag for at afskære borgere, der henvender sig på en anden måde end den digitale," forklarer Hans Gammeltoft-Hansen til Computerworld.

Folketingets Ombudsmand er på eget initiativ gået ind i sagen, fordi han med egne ord blandt andet har som opgave at holde øje med, hvordan forvaltningen i kommunerne bliver udført.

"I denne sag har kommunen troet, at jobansøgere var undtaget pligten til ikke at henvende sig digitalt. Men det er ikke rigtigt, for borgerhenvendelser til en forvaltning omfatter også de folk, der søger en stilling i forvaltningen," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Holder øje med loven

For nogle år siden sad Hans Gammeltoft-Hansen med en lignende sag, da Københavns Universitet krævede, at ansøgere til universitetet skulle maile deres ansøgninger ind.

 Også dengang måtte han hive fat i universitetet og forklare, at den slags krav ikke havde noget med lovgivningen at gøre.

Men hører ansøgninger på breve ikke til i de gamle tider?

"Jo, det kunne man godt sige, men det er ikke alle, der har adgang til teknikken eller føler sig fortrolige med den," lyder det fra Hans Gammeltoft-Hansen, som fortsætter.

"Det vigtigste er dog, at der ikke er hjemmel i lovgivningen om, at man kan tvinge folk til at maile til kommunen, og det er så min pligt at holde øje med, at loven bliver fulgt."

Hans Gammeltoft-Hansen forklarer, at afgørelsen betyder, at kommunerne skal tage hensyn til, at borgerne henvender sig på andre måder end via mails.

Om lidt skal vi alle maile

Afgørelsen får ifølge Folketingets Ombudsmand ikke nødvendigvis nogen indflydelse på regeringens kommende lovforslag om, at det skal gøres obligatorisk for borgere og virksomheder at have en digital postkasse i henholdsvis 2013 og 2014.

"Jeg skal ikke have nogen personlig politisk mening, men derimod er det mit job at vurdere sager ud fra det eksisterende retsgrundlag," forklarer Hans Gammeltoft-Hansen.

Hvad betyder det?

"Som ombudsmand skal jeg hele tiden udmønte den eksisterende lovgivning. Så hvis Folketinget igennem lovforslag beslutter sig for, at noget skal være på en eller anden måde, så er det den nye lovgivning, man som Ombudsmand beskæftiger sig med," lyder det fra Hans Gammeltoft-Hansen, som stopper som Folketingets Ombudsmand om halvanden måneds tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere