Artikel top billede

Singaporeaccent duer ikke i USA

Når man er dansk iværksætter er det ikke en god ide at bruge sin egen stemme, hvis man vil lokke amerikanske kunder i butikken ved hjælp af en video.

Allan Thorvaldsen og Diego d'Ambra er enige om at Panorama9's første forsøg på at lave en introduktionsvideo faktisk fungerer rimelig godt. Men den kan ikke bruges til en offensiv på det amerikanske marked, som er det klare næste mål for den danske iværksættervirksomhed.

"Jeg fik at vide, at det måske ikke ligefrem fremmede tryghedsfølelsen, at det var min stemme, der ledsagede vores video. Faktisk kaldte de den for en Singapore-accent," griner Allan Thorvaldsen, da han fortæller om det feedback de har fået, og fortsætter:

"Men det er da en meget sjov tilgang. Hvis andre nu skulle overveje, at lave en video, hvor de præsenterer deres produkter. Så lad være med at indtale den selv."

Netop brugen af video, er af de tiltag, som Panorama9 har gjort for at kunne forklare deres produkt. Som de selv ser det, så er deres største udfordring nemlig, at få de brugere, der prøvekøre eller køber deres produkt, til at forstå det fulde potentiale og udnytte alt hvad Panorama9 kan.

"Når du skal sælge et produkt betyder tryghed meget. Min såkaldte Singapore-accent kunne godt virke, hvis det var en teknisk video. Men hvis det er en salgsvideo, så skal det være en amerikaner, der ligger på lydsiden," siger Allan Thorvaldsen"

Det er netop med den begrundelse, at de har søgt hjælp hos et firma, der har specialiseret sig på, at lave netvideoer. Især med fokus på, at de to iværksættere har det amerikanske marked i kikkerten.

"Vi synes, vi blev nødt til at hoppe med på bølgen og lave en online videopræsentation, der er anderledes, end den vi allerede selv har lavet. Første gang folk kommer ind på vores site, så tænker de ikke på en teknisk præsentation. Sådan en har vi allerede selv lavet, men folk synes den er for kedelig. De vil hellere have en sjov video, der i grove træk fortæller, hvad vi kan. Det er netop derfor, vi har hyret et firma udefra til at hjælpe os med at lave den video," siger Allan Thorvaldsen.

Brugen af video har en central rolle, når Diego d'Ambra og Allan Thorvaldsen skal præsentere Panorama9.

"Typisk kommer folk ind til os, fordi de søger en løsning på et bestemt problem. Det kan være patch-manegement eller licensstyring. Det vi har opdaget her i startfasen er, at kunderne ikke rigtig opdager de andre ting, om Panorama9 kan. Det vi kan bruge video til, er at vise, hvordan man bevæger sig rundt i Panorama9's univers, så vi kan vise alle mulighederne i vores tjeneste," fortæller Diego d'Ambra.

Netop fordi video kan bruges til at vise, hvad Panorama9 kan, så har Panorama9 også tager teknologien i brug i forhold til den aktive salgsindsats.

"Vores forretningsmodel kan ikke fungere, hvis vi skal ud og tale med kunder, så derfor har vi prøvet at invitere folk til webinarer. Det er der nogle, der har sagt ja til. Hvor vi så har brugt Webex. Det har været meget skægt at prøve. Fordi vi kunne få spørgsmål og forklare. Og vi havde faktisk folks opmærksomhed. På forhånd troede jeg ikke man kunne få folk til at bruge en halv time på det, men de satte tiden af, for at lære mere om vores produkt. Det har været en rigtig positiv oplevelse; " siger Allan Thorvaldsen.

Netop fordi erfaringen viser, at når video bliver brugt rigtigt, så virker det, så har Allan Thorvaldsen og Diego d'Ambra valgt at satse på video, som murbrækker til det amerikanske marked. Det er også en væsentlig grund til at, at de har valgt at købe assistance udefra.

"Man skal vide hvad man vil. Det koster 50-60.000 kroner før sådan en video er færdig," fortæller Allan Thorvaldsen og konkluderer:

"Når videoen er færdig i midten eller slutningen af januar, så tager vi derover og begynder vi på det amerikanske marked."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere