Artikel top billede

(Foto: www.lelesandrini.it /)

Robin Hood-hackere vil dræne dit kreditkort

En hacker-gruppe vil lænse dit kreditkort og give pengene til de hjemløse.

Læs også:
Eksploderer Facebook og går i sort i næste uge?

Modedille: Hack og offentliggør alt på nettet

De berygtede hacktivister, som kalder sig henholdsvis Anonymous og TeaMp0isoN, har slået pjalterne sammen om en kreditkortsvindel-kampagne, der har til hensigt at ramme bankerne.

Udbyttet fra tømningen af kreditkort skal doneres til velgørenhedsorganisationer og til de grupper, der demonstrerer mod den amerikanske finanspolitik.

Det skriver Computerworlds søstermagasin, den amerikanske udgave af PCWorld.

Operation Robin Hood

De to hacker-grupper har skabt en alliance, der kalder sig for pOisAnon, og de har døbt aktionen for Operation Robin Hood.

Referencen til den engelske eventyrhelt er åbenbar, da han også stjal fra de rige og gav til de fattige.

"Operation Robin Hood har til hensigt at give pengene tilbage til dem, der er blevet svindlet af systemet og vigtigst af alt til dem, som er blevet snydt af bankerne," lyder det i en udtalelse fra pOisAnon.

Den kreditkortsvindel, som gruppen hævder at stå bag, skulle allerede være sat i gang. Pengene er ifølge hacktivisterne taget fra blandt andet Bank of America, Chase og CitiBank.

CitiBank undersøger i øjeblikket påstandene, men vil ikke udtale sig til medierne, skriver PCWorld, der ligeledes har forsøgt at få en kommentar fra Visa Europe, uden held.

Banken dækker tabet

Hacktivisterne hævder, at aktionen ikke vil ramme enkeltpersoner, fordi folk, der udsættes for kreditkortsvindel, får tabet godtgjort af kreditkortselskaber eller banker.

En talsmand fra CitiBank påpeger dog, at reglerne er forskellige fra land til land, og at der er tidsfrister for, hvornår de ulovlige transaktioner har fundet sted, til de bliver anmeldt. Anmeldes tyverierne ikke inden for denne tidsfrist, skal banken ikke dække tabet.

Hvis man har mistanke om svindel, skal det derfor rapporteres så hurtigt som mulig, lyder det fra banken, der også siger, at velgørenhedsorganisationerne skal betale donerede beløb tilbage, hvis der er mistanke om svindelpenge.

Vi er ikke bange for politiet

Hackergruppen siger helt åbent, at de ikke frygter at blive anholdt.

"Vi er hverken bange for politi, Secret Service eller FBI," hedder i udmeldingen fra hacktivisterne.

Gruppen peger desuden på, at Operation Robin Hood er en videreførelse at en tidligere kampagne, kaldet Operation Cash Back, som opfordrede folk til at tømme deres bankkonti for at straffe bankerne.

Læs også:
Eksploderer Facebook og går i sort i næste uge?

Modedille: Hack og offentliggør alt på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere