SAP i kødet på Navision

Den tyske ERP-leverandør SAP vil slå Microsoft af banen herhjemme med en kendt Navision-medicin - brancheoverbygninger. Et vigtigt skridt, mener analytiker, som spår SAP succes med at sælge til datterselskaber af store virksomheder.

SAP har taget et af Navisions egne våben i brug i kampen for at vinde markedsandele blandt små og mellemstore virksomheder herhjemme - brancheoverbygninger.

Den lille softwarefirma DDD Gruppen fra Ravnstrup ved Viborg har som det første udviklet en branche-overbygning til SAP's system til de små virksomheder, Business One.

DDD Gruppen har fokus på el- og vvs-selskaber og har i forvejen 250 kunder.

Selskabet, der sidste år bestod af to medarbejdere, har ifølge direktør og ejer Henrik Pedersen fået mange kunder i de halvanden måned, overbygningen har været tilgængelig til SAP-platformen.

SAP lægger selv stor vægt på overbygningen, fordi den bliver et vigtigt middel i kampen om at vinde markedsandele fra Microsoft, der efter købet af Navision sidder tungt på de små og mellemstore virksomheder herhjemme.

Succes med datterselskaber
- En af årsagerne til, at Navision er så udbredt i Danmark, er de mange brancheløsninger, kunderne kan vælge imellem. Nu følger vi stille og roligt efter, siger Morten Thorndahl, der er ansvarlig for SAP's danske partnere.

Han tilføjer, at der også i udlandet er ved at dukke overbygninger til SAP's light-udgave til mindre virksomheder op.

Bo Lykkegaard fra analysebureauet IDC finder det ikke realistisk, at SAP når helt op på siden af Navision herhjemme. Derimod forudser han, at SAP kan få succes med at sælge sin light-udgave til mindre datterselskaber af store virksomheder, som benytter det fulde SAP-system.

- SAP har et godt navn, men Navisions styrke er partnernetværket, som Microsoft bygger videre på, forklarer Bo Lykkegaard.

Han tilføjer, at partnerne er vigtige for SAP i kampen om de små og mellemstore virksomheder, som typisk foretrækker at handle med et enkelt IT-selskab. Og netop blandt partnerne er brancheoverbygninger et vigtigt salgsparameter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere