Artikel top billede

(Foto: © 2008 NVIDIA Corporation. Alll Rights Reserved. /)

Nvidia satser på supercomputere

Senest i 2019 har vi en supercomputer der er 100 gange hurtigere end det, der findes i dag, forudsiger Nvidia.

I de nye supercomputere spiller grafik-processorer (GPU'er) en stadig større rolle med deres massive parallelle regnekraft - og Nvidia-chef Jen-Hsun Huang var da også inviteret til at tale på supercomputer-konferencen SC11 i Seattle i denne uge.

Her satte han som mål at det bør være muligt at bygge en exaflop-supercomputer med et strømforbrug på mindre end 20 megawatt senest i 2019.

Verdens hurtigste computer i dag - den japanske K Computer - har en regnekraft på 10 petaflops og et forbrug på 12 megawatt.

En exaflop-supercomputer har altså en regnekraft som er 100 gange større - og Nvidia mener at det er muligt at bygge en sådan computer uden at strømforbruget stiger væsentligt.

Det er helt i tråd med Moore's lov, som forudsiger at antallet af transistorer i et integreret kredsløb bliver fordoblet hvert andet år. En eksponentiel vækst i computerens ydelse, der har holdt i mere end 45 år.

Nvidia er kendt for sine GPU'er til grafikkort og workstations, men firmaet sælger også stadig flere chips til supercomputere. I Barcelona har man bygget en supercomputer kun med Nvidia-GPU'er og ARM-baserede CPU'er.

Jen-Hsun Huang sagde ifølge CNET at den største begrænsning i fremtidens computerchips er strømforbruget og ikke ydelsen. Den største udfordring er at øge energi-effektiviteten i firmaets processorer.

"For at kunne levere den bedste ydelse er vi nødt til at kende begrænsningerne i energi-forbruget," sagde Jen-Hsun Huang.

Han mener at det bør være muligt at bygge en workstation-computer med en ydelse på hundreder af teraflops og et strømforbrug på 1.000 watt inden længe. En sådan computer til skrivebordet vil have den samme ydelse som IBM's Blue Gene supercomputer fra 2006 - og dén fyldte en hel hal.

Både Intel og AMD investerer stort i udviklingen af nye lavenergi-processorer. Den store trussel er ARM - firmaets processorer bruges allerede i næsten alle smartphones og nu begynder de også at vinde indpas i serverne.

HP er gået sammen med Calxeda om at fremstille servere, der udnytter ARM-chips.

Den store supercomputer-konference falder sammen med frigivelsen af top-500-listen med de hurtigste talknusere.

En af de interessante nyheder på listen ligger på plads 42. Det er Amazon Web Services, som altså efterhånden har en ydelse (240 teraflops) der kan måle sig med verdens hurtigste supercomputere. I modsætning til de andre computere på listen kan alle leje sig i Amazons sky og få adgang til denne enorme regnekraft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere