Artikel top billede

Google starter sit musik-angreb på Apple

Efter et halvt år i beta er Google endelig klar til at lancere sin musiktjeneste.

På onsdag afholder Google et pressemøde i Los Angeles, hvor man sandsynligvis vil fortælle at musiktjenesten Google Music nu bliver officielt lanceret inklusive muligheden for at købe og downloade musik. Det melder CNET.

Der er nu et halvt år siden Google Music kom i en betaversion, hvor man kan uploade sin musik og streame den til forskellige enheder. Betaen er kun tilgængelig i USA.

Brugeren skal selv uploade hvert enkelt musikstykke - der er en grænse på 20.000 sange pr. bruger. Dermed kommer tjenesten til at fungere som en slags ekstern harddisk og det er meget vigtigt for Google, som har startet tjenesten uden at forhandle licensaftaler på plads.

Apple har valgt en anden model, hvor man scanner brugerens musiksamling og finder musikken i det eksisterende bibliotek online. Her kan man altså lytte til sin musik fra skyen uden at skulle uploade en eneste sang.

Det har krævet at Apple først skulle forhandle de nødvendige rettigheder på plads, og det betyder da også at det nye iTunes Match i første omgang kun kommer i USA.

På onsdag kommer så den store officielle lancering af Google Music, hvor én af de store musikudgivere - Universal Music - ventes at deltage. Men to af de andre store spillere - Sony Music og Warner Music - er ikke med ombord.

Det er uklart om Google har fået en aftale på plads med den sidste af de fire store spillere, EMI.

Google vil gerne tilbyde en tjeneste der fungerer ligesom Apple's service - altså at man ikke behøver uploade musik først. Desuden vil Google også sælge musik online som downloads og tilbyde at brugerne kan dele sangene.

I praksis skal det fungere ved, at brugerne kan "sende" de købte sange til deres venner. Her kan man så lytte til musikken gratis i en begrænset periode, eller et begrænset antal gange.

Musikken bliver så streamet fra Googles musik-tjeneste - ligesom de sange, som man har i sin egen musiksamling.

Tidligere har Google haft et meget anstrengt forhold til mange af de store medieselskaber - ikke mindst på grund af anklager om spredning af copyright-beskyttet materiale på Youtube. Men i de sidste par år har Google forsøgt at forbedre forholdet.

De store musikudgivere har en interesse i, at der bliver etableret en stærk konkurrent til iTunes for at forhindre, at Apple kan diktere priserne og betingelserne. Samtidig ønsker Google at kunne tilbyde indhold gennem Android.

Men det er stadig uoverensstemmelser mellem Google og pladeselskaberne. Musikindustriens brancheforbund RIAA har krævet at Google skal fjerne programmet MP3 Download Pro fra Android Market, fordi det kan bruges til at download musik til mobilen uden at betale. Det har Google indtil videre afvist.

På onsdag får vi så svaret på, hvordan Google vil etablere en konkurrent til iTunes selvom man kun har en aftale med én af de store musikudgivere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere