Artikel top billede

Amazon kæmper med faldende overskud

Trods en stigende omsætning har Amazon svært ved at tjene penge. Internet-giganten investerer stort i fremtiden.

Amazon er verdens største netbutik, men det betyder ikke at firmaet har nemt ved at skaffe et overskud. I årets tredje kvartal er Amazons overskud faldet med 73 procent til 63 millioner dollar. Det viser det seneste regnskab. I samme periode sidste år havde netgiganten et overskud på 231 mio. dollar.

Netbutikken sælger ellers flere varer end nogensinde før - omsætningen er steget med 44 procent til 10,88 mia. dollar.

Analytikerne havde dog forventet en lidt højere omsætning og et meget større overskud, og det fik Amazons aktiekurs til at falde med 18 procent efter frigivelsen af regnskabet.

Det er de store investeringer i fremtiden, der presser Amazon. Alene i år har Amazon øget antallet af lagerhuse fra 35 til 52, og selskabet investerer også stort i sine datacentre.

Den nye Kindle Fire til 199 dollar sælges med et tab for enhver enhed - men pengene skal tjenes senere, når Kindle-brugerne begynder at købe musik, film og e-bøger. Det menes at Amazon taber 19-20 dollar for hver solgt Kindle Fire.

Koncernchef Jeff Bezos fortæller at interessen for Kindle Fire har været større end ventet, og Amazon har nu bestilt adskillige millioner enheder flere end planlagt. Det betyder altså i første omgang et stort tab.

Han fortæller også, at antallet af forudbestillinger på de andre nye Kindle-modeller er dobbelt så høje som for de sidste modeller.

Samtidig advarer Amazon om, at man i næste kvartal - som ellers burde være årets stærkeste - kan risikere at komme ud med et underskud på op til 200 mio. dollar. Så det ser ud til, at investeringerne i skyen og i fremtidens digitale infrastruktur presser Amazon hårdt.

Netgiganten har fået flere ridser i lakken på det seneste. I Californien har selskabet udkæmpet et større slag med myndighederne om, hvilke skatter og afgifter der skal opkræves.

En artikel i avisen Morning Call har desuden afsløret, at Amazon havde bestilt ambulancer til at holde klar uden for et af sine lagerhuse, hvor arbejderne besvimede på stribe på grund af varmen og det hektiske arbejdstempo. Det er en sag, som Amazon har haft svært ved at lukke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere