Artikel top billede

Sony ramt af nyt stort hacker-angreb

Hackere har fået adgang til mindst 93.000 brugerkonti hos PlayStation Network og andre tjenester.

Sonys online-tjenester er igen blevet ramt af et stort angreb. I en meddelelse fortæller Sony at man har registreret et meget stort antal forsøg på få uautoriseret adgang til konti hos PlayStation Network (PSN), Sony Entertainment Network (SEN) og Sony Online Entertainment (SOE).

Hackerne har kun fået adgang til mindre end en 0,1 pct. af alle brugerkonti hos de pågældende tjenester. Men det er alligevel 93.000 konti, som nu er spærret. Det gælder 60.000 konti hos PSN og SEN og yderligere 33.000 konti hos SOE.

Sony fortæller at man nu vil informere ejerne af de pågældende konti, som bliver bedt om at ændre deres kodeord.

Samtidig understreges det at kreditkort-data ikke er berørt, og kun på en lille del af de 93.000 konti har man registreret mistænkelig aktivitet inden de blev spærret.

Hackerne har tilsyneladende forsøgt at skaffe sig adgang ved at bruge lange lister med brugernavne og kodeord, som er stjålet et andet sted. Sony fortæller ikke, hvor listerne kommer fra.

Tidligere i år blev Sony ramt af det, der beskrives som historiens største hacker-angreb. Her fik hackere fat i private data om mere end 100 millioner Sony-kunder - og der gik mange uger, inden PlayStation Network blev genåbnet.

Hacker-angrebet var så alvorligt, at Sony måtte sende en firmware-opdatering til alle PS3-konsoller og tvinge alle kunder til at ændre deres kodeord fra den samme konsol, hvor kontoen oprindelig er oprettet.

Det ser dog ikke ud til, at det bliver nødvendigt med lignende drastiske tiltag efter det seneste angreb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere