Artikel top billede

Det nye programmeringssprog Dart fik verdenspremiere i Aarhus.

Google præsenterer sin Javascript-efterfølger

Google har som ventet præsenteret sin Javascript-efterfølger på årets store udviklerkonference Goto i Aarhus. Danske Lars Bak, der er chefudvikler for Javascript-motoren V8, fortæller om det nye programmeringssprog Dart i denne blog.

Målet med Dart er at skabe et struktureret men fleksibelt sprog til webprogrammering. Dart skal føles naturligt og velkendt for programmører og dermed være let at lære. Det skal give høj ydelse i alle browsere og fungere på alt fra små håndholdte enheder til store servere, fortæller Lars Bak. 

Samtidig skal Dart kunne bruges i alt fra små enmands-projekter til store udviklingsopgaver. 

Dart-koden kan enten køre i en særlig virtuel maskine (VM) eller i en almindelig Javascript-engine. Sidstnævnte kræver selvfølgelig, at koden først bliver oversat i en compiler til Javascript.

De basale biblioteker og kodeværktøjer er nu tilgængelige som open source hos dartlang.org.

Google har ambitioner om at Dart helt skal erstatte Javascript. Det er selvfølgelig nemt nok at indbygge Dart-VM'en i Googles egen browser Chrome, men spørgsmålet er, om Google også kan overbevise andre browser-firmaer om at gøre det samme.

I de browsere, hvor der ikke findes en Dart-VM, kan man altså kun afvikle Dart-koden hvis den er oversat til Javascript først - og så mister man nok den hastighedsfordel, der skal gøre Dart til en interessant konkurrent til Javascript.

Den tekniske chef hos Mozilla, Brendan Eich, har udtrykt skepsis overfor Dart. Han tvivler på, at Google vil foreslå Dart som en officiel standard. Brendan Eich er også manden, der opfandt det oprindelige Javascript-sprog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere