Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Københavns lufthavn bruger radiomærker

Nu skal RFID-tags hjælpe Københavns Lufthavn med at sortere baggage fra krydstogtsskibe.

Københavns Lufthavn har nu taget RFID (Radio Frequency Identification) i brug til identifikation af baggage fra krydstogtsskibe. De små radiomærker skal sørge for hurtig automatisk sortering af baggagen i et nyt anlæg, der er installeret i en istandsat hangar. Her skal man håndtere den store mængde af baggage fra de mange krydstogtsskibe, der lægger til i København.

Når passagererne forlader et krydstogtsskib i København for at flyve hjem, følger der en stor mængde bagage med, som lufthavnen skal kunne håndtere på kort tid.

Derfor har man ombygget hangaren til baggagesortering og taget det nye anlæg i brug i den travle sommerperiode. 16 nye check-in positioner er installeret til at modtage bagagen.

Ved check-in sættes der en RFID bagagelabel på, hvorefter bagagen lægges på båndet og kører ind på karrusellen. På karrusellen er der otte aftagningspositioner, der hver kan allokeres til en flyafgang.

Når et stykke bagage kommer frem til det rette aftagningssted på karrusellen, sørger RFID systemet for at der gives et visuelt signal til handleren om at tage bagagen af karrusellen.

Det skal minimere den manuelle håndtering og skabe et bedre arbejdsmiljø.

På længere sigt skal RFID muligvis bruges til at håndtere al baggagen i verdens travle lufthavne.

"For CPH har projektet haft den sidegevinst, at RFID teknologien nu er afprøvet med succes i et begrænset, men live produktionsmiljø, dette betyder at CPH er i en stærk position til at implementere RFID når det engang er tilstrækkeligt udbredt i den europæiske luftfart," siger Søren Elkjær, der er afdelingschef for Baggage Administration i lufthavnen.

Ifølge lufthavnen giver traditionelt printede stregkoder ikke en tilstrækkelig høj læserate til at processen kan foregå automatisk og hensigtsmæssigt. RFID bliver allerede brugt til at sortere baggage i lufthavne i Hong Kong, Milano og Lissabon. Det er Lyngsoe Systems, der har leveret teknologien til projektet i Københavns Lufthavn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere