Artikel top billede

Samsung vil stoppe salget af iPhone 4S

Samsung forsøger nu at forhindre lanceringen af den nye iPhone 4S i mindst to europæiske lande.

Tirsdag kunne Apple præsentere sin nye mobiltelefon iPhone 4S - men hvis det står til Samsung, kommer telefonen aldrig på markedet i Italien og Frankrig. I de to lande forsøger Samsung nu at få domstolene til at udstede et forbud mod salget af Apples telefon. Det skal senere udvides til andre lande.

Det er blot det seneste skud i den lange patentkrig mellem Samsung og Apple. Den koreanske teknologi-gigant mener at Apple krænker to konkrete patenter på trådløs teknologi. Derfor har man nu anmodet om et midlertidigt fogedforbud mod iPhone 4S i Italien og Frankrig, hvor lovene tillader at et sådant forbud kan udstedes allerede inden produktet kommer på markedet.

Der føres lige nu sager mellem Samsung og Apple i en lang række lande. I Tyskland har Apple fået forbudt salget af Galaxy Tab 10.1 tavlecomputeren - et forbud, som i første omgang var gyldigt for hele EU.

Apple mener at Samsung har kopieret markante elementer af designet til iPad. Normalt er det svært at bruge et registreret design til at stoppe salg af lignende produkter. Samsung forsvarer sig da også med, at lignende tavlecomputere faktisk kan findes helt tilbage i den gamle science fiction-klassiker 2001: A Space Odyssey.

I Holland har Apple også fået delvist medhold ved en domstol, som kræver ændringer i softwaren til Samsungs smartphones.

Der udkæmpes også et opgør ved de australske domstole, hvor Apple har fået udskudt lanceringen af Samsungs tavlecomputer. Her har Samsung tilbudt at fjerne to konkrete multitouch-funktioner, som angiveligt er omfattet af Apples patenter. Men Apple afviste dette tilbud i går og nu har Samsung så reageret med sit forsøg på at blokere iPhone 4S-lanceringen.

Samsung er stadig den vigtigste ARM-partner for Apple og det er koreanerne, der leverer A4-processoren til iPhone 4 og den første iPad. Den nye iPhone 4S indeholder ligesom iPad 2 en dual-core A5-processor.
 
Men selvom Apple er en vigtig kunde hos Samsung - både når det gælder displays, hukommelse og processorer - så skændes de to selskaber om, hvorvidt Samsung har kopieret iPhone og iPad med sine Galaxy-produkter. Nu forsøger Samsung så at bruge sine egne patenter mod Apple.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere